Et barn, der er fanget i et miljø, der er præget af overgreb, står over for nogle formidable tilpasningsopgaver, hvis det skal overleve med forstanden i behold.  Barnet bliver nødt til at knytte sig til de voksenpersoner, der er til rådighed, selv om de er farlige eller forsømmelige. Det er derfor nødt til at finde en mening med det meningsløse, der sker – barnet meningstilskriver overgrebshændelserne.
.

Barnets opgaver

F.eks. skal barnet finde en udvej til at bevare følelserne for og tillid til mennesker, der ikke er til at stole på og finde sikkerhed i en situation, der er usikker.

Den mest vedholdende mestringsstrategi hos det misbrugte barn er at påtage sig ansvaret og skylden for overgrebene. På den måde får barnet frikendt den eller de egentlige skyldige, som barnet ikke kan komme væk fra og derfor ikke kan tåle at opleve som farlige og forsømmelige. Sådan lykkes det for disse børn at få konstrueret en virkelighed, der gør at de kan bevare en vis følelse af sikkerhed og tillid til de voksne, som barnet er følelsesmæssigt og omsorgsmæssigt afhængig af.

Barnet skal ligeledes føle kontrol over tingene i en situation, der er frygtelig uforudsigelig og finde styrke, hvor det reelt er hjælpeløst.

Mange børn oplever en vis kontrol ved selv at tage initiativ og medvirke til overgrebene, så de kan blive overstået. Der er børn, der sulter sig, fordi de derved opnår følelsen af, at der er noget, de selv har kontrol over. Nogle børn reagerer udad og søger kontrollen ved f.eks. at tage magten over mindre børn eller dyr.
.

Et spørgsmål om overlevelse

En anden måde, hvorpå det misbrugte barn kan opløse den reelle faretruende virkelighed, er at udvikle ændrede bevidsthedstilstande – det der kaldes dissociation. Ved dissociation spaltes bevidstheden op i forskellige fragmenter og lejres uden sammenhæng i forskellige hukommelsesspor.

Dissociation gør det muligt for et menneske at udholde oplevelser, som ellers er uudholdelige. Et barn, der bliver overgrebet om natten, lærer at dissociere sin uformulerede rædsel og fremstå om dagen, som om han eller hun lever en almindelig tilværelse. Barnet skaber sig derved mulighed for at udvikle områder med kompetencer, mens han eller hun indkapsler sine traumatiske reaktioner. Disse børns problemer bliver sjældent opdaget af omgivelserne.

Hvis barnet derimod har en ringe evne til at dissociere, vil det blive så paralyseret af sine følelser, at det vil være totalt ude af stand til at lære i skolen, at relatere til andre eller udvikle nødvendige færdigheder. Det er nemmere for f.eks. pædagoger eller lærere at opdage, at disse børn har problemer.

Det er vigtigt at understrege, at uanset karakteren af et seksuelt overgreb, så er det seksuel vold. Når barnet får krænket sin integritet og gjort til et objekt, oplever det at miste sin menneskelige værdi.
.

Det kreative barn

Mange voksne fornægter det barn, de var. Det kan være meget svært at finde sympatien, medfølelsen og forståelsen. Det er vigtigt at prøve at forstå, at det var et utroligt kreativt og livsdueligt barn, der udholdt en opvækst med overgreb. Barnet formåede at skabe nogle både beviste og ubevidste strategier, der gjorde det i stand til at klare sig på den bedst mulige måde efter forudsætningerne.

Barnets mestringsstrategier som f.eks. at påtage sig skyld og skam, gøre sig selv forkert og andre rigtige, hemmeligholde overgrebene, skjule sine følelser, sulte sig, fortrænge o.s.v., er nødvendige og hensigtsmæssige på det tidspunkt, fordi de har et formål. Når barnet bliver voksent, er der ikke længere noget formål med disse reaktionsmønstre og så bliver de en senfølge, der kan ødelægge livet.
.

Når barnet bliver voksent

Voksne, som er blevet seksuelt misbrugt i deres barndom, kan inddeles i to hovedkategorier: De, som i en periode har fortrængt erindringerne, og de, som husker overgrebene. Ofte er det begivenheder i den voksnes liv, der vækker erindringerne og/eller følelser fra overgrebssituationer.

De, som altid har husket, har indtil da forsøgt at forsvare sig mod denne virkelighed ved at bagatellisere, minimere og meningstilskrive hændelserne. Barndommens mestringsstrategier fungerer ofte stadig hos den voksne, så ligesom det misbrugte barn, er det ikke muligt at tale om overgrebene. De fortrængte overgreb kan dukke op i bevidstheden i forbindelse med store livsbegivenheder eller evt. retraumatisering med flash-backs, der minder offeret om den oplevelse og smerte, der i sin tid blev påført dem.

Når erindringer og føleleser er spaltet fra hinanden, mister mennesket forståelsen af sig selv. Hvis man husker overgrebene, men har lukket af for de tilknyttede følelser, er der ikke nogen forståelse af årsag og virkning. På samme måde, hvis man har fortrængt overgrebene, men stadigt mærker følelserne. Derfor må der skabes forbindelse mellem det, der engang skete, og de problemer man har som voksen.

.

Kilder:

• Familier med sexuelt misbrug af børn: forståelse og handlingsmuligheder. Eva Hildebrand og Else Christensen, Hans Reitzels Forlag.
• At bestige bjerge – gruppeterapi for seksuelt misbrugte mænd. Jette og Lone Lyager, VFC Socialt Udsatte