Depression – en overlevelsesmekanisme
Nogle gange er faren så stor eller pågår så længe, at nervesystemet beslutter, at der ikke er nogen mulighed for at kæmpe eller flygte.
Kategori: Baggrundsartikler
Er du udbrændt?
Koncentrationsvanskeligheder, hjernetåge, følelsesløshed og manglende hukommelse. Dette er nogle af faresignalerne på udbrændthed.
Selvskadende adfærd er selvbevarende adfærd
Artikel fra Sygeplejersken: De professionelles opgave er ikke at hindre patienten i at skade sig, hvis de ikke har et lige så effektivt alternativ.
Følelseshjulet
Følelseshjulet er et virkelig godt redskab, når man skal lære sine børn - eller sig selv - at forstå, rumme og håndtere følelser.
Psykiske lidelser er ikke sygdomme
Hvad er lidelse, hvordan slipper vi lidelsen, og hvorfor kan psykiatrien ikke hjæpe mennesker gennem deres lidelse? Læs psykolog Per Damgaards svar her.
Fibromyalgi og ubearbejdede følelser
Langvarig stress, som fortsætter og er kronisk, påvirker det neuroendokrine system, så det bliver mindre effektivt over tid.
Hvad der sker, når man vokser op i en psykologisk krigszone
Normalt, når folk tænker på PTSD, er det ofte associeret med nogen, der har været i krig, men PTSD og kompleks PTSD er ikke kun for krigsveteraner.
Hvordan man sætter grænser med venlighed
Grænser er essentielle i alle relationer. De skaber fysisk og emotionel plads mellem dig og andre, og viser mennesker, hvordan du ønsker at blive behandlet.
Årsager til hemmeligholdelse
I gennemsnit går der mere end 17 år fra et barn oplever et seksuelt overgreb til vedkommende fortæller nogen om det. Norsk artikel fra 2017.
Jeg skulle skamme mig
Skam avler mere skam. Man kan ikke opdage skam uden selv at skamme sig. Og man kan ikke føle skam uden at have lyst til at gemme sig.
Hvem ejer skammen?
Norsk artikel: "Hvis jeg sårer deg, ler av deg eller stenger deg ute, så er det galt. Da bør jeg føle skyld. Hvis jeg ikke gjør det, kan min urett bli din...
Skam kan ødelægge sjælen
Lars J. Sørensen: "Jeg ville ønske, at man holdt op med alt det diagnosepjat og i stedet så på, hvad der er sket i folks liv og forsøgte at hjælpe."
Ubevidst traumeformidling
"Traumatiserte klarer ikke å formidle sine traumer med ord, men viser dem, ubevisst." Norsk interview (2012) med Åse Wegerif.
Skam hos voldsofre giver dårligere psykisk helbred
Norsk artikel. Svært mange barn og voksne som har vært utsatt for vold, sliter med følelser av skyld og skam. Det kan gi dårligere psykiske helse i fremtiden."
Vold dræber kærlighed
"Det er undertrykkelsen af sande følelser, som gør os syge. Vi undertrykker dem pga. frygt". Spændende interview med Alice Miller.
Motion mod stress er katastrofalt
Mange stressramte bliver rådet til at dyrke motion for at få det bedre. Iflg. stresseksperten er det bare ikke det, der er brug for.
Kronisk træthed kan skyldes en dårlig barndom
Amerikanske forskere har fundet en sammenhæng mellem kronisk træthed og særligt stressende begivenheder i barndommen som overgreb og forsømmelse.
Social utryghed skaber fedme
Fedme skyldes hverken dovenskab eller overspisning, men meget mere avancerede mekanismer. Social og psykologisk usikkerhed spiller en vigtig rolle.
Overgreb mangedobler risiko for skizofreni
Børn, der er blevet udsat for vold eller seksuelt misbrug, har mange gange større risiko for at udvikle psykoser og skizofreni senere i livet, fastslår stor undersøgelse.
Barnehjernen kan få sår, som ikke heles
Hvis du har oplevet traumatiske belastninger tidlig i livet, mens hjernen fortsat var i vækst, bliver nervesystemet og stressregulering påvirket.
Barndommens svigt sidder i den voksnes krop
Kroppen husker og reaktionerne bliver liggende i kroppen resten af livet, hvis vi ikke gør noget ved dem. Muskler og bindevæv reagerer på chok...
Barndomsforgiftning efterlader dybe spor
Ingenting er så dødelig som andres foragt. Mennesker skammer sig og ved ikke, at det er erfaringene fra barndommen, som har sat sig i kroppen.
Chokket i kroppen
Samtale med Peter Levine om SE-metoden, hvor man behandler traumer ved primært at inkludere kroppen og sekundært psykologiske faktorer og følelser.
Barndommens svigt kan spores i hjernen
Forskellige typer overgreb ændrer forskellige dele af hjernen, og børnemishandling er den alvorligste risikofaktor for psykisk sygdom og misbrug.
Forekomsten af seksuelle overgreb i et repræsentativt befolkningsudvalg i Norge
Norsk undersøgelse: Totalt havde 55,3 % af kvinderne og 22,7 % af mændene oplevet én eller anden form for seksuelt overgreb.
Det usynlige omsorgssvigt
Det følelsesmæssige omsorgssvigt kan være svært at forstå og få øje på, fordi det handler, om hvad forældrene ikke gjorde.
Når kroppen tager over…
Det er frygteligt pinefuldt for et barn, hvis kroppen reagerer under et overgreb, men det kan være kroppens måde at overleve det ubærlige på.
Traumer i barndommen fører til livslange kroniske sygdomme
Et studie af 125.000 patienter viste, at hvis læger anerkendte og åbent italesatte patienternes barndomstraumer, nedsatte det deres lægebesøg med 35%.
De fysiske konsekvenser af overgreb og svigt i barndommen
Møller, 2016: Hos børn, der udsættes for overgreb, forandres vigtige områder i hjernen. Mange kommer ikke over det - d.v.s. at de får senfølger som voksne.
Håndtering af følelsesflashbacks i behandlingen af Kompleks PTSD
Walker, 2009: Følelses-flashbacks er en tilstand, hvor man bevidst eller ubevidst er følelsesmæssigt tilbage i fortiden, så den føles som nutid.
Derfor bliver vi sammen med en misbruger
Der er ikke kun psykologiske årsager til, at mennesker bliver i skadelige relationer. Fysiologisk er der processer, der er med til at træffe valgene.