For den seksuelt misbrugte kan der være en stor helende effekt i at træde frem og bryde tabuet ved at offentliggøre noget af sin egen historie. Det kan imidlertid også have den modsatte virkning og medføre nogle uønskede reaktioner og konsekvenser, hvis ikke det foregår på en etisk forsvarlig måde.

Dette er nogle af de spørgsmål, det er vigtigt at overveje, inden offentlig fremtræden i medierne:
.

• Hvad er min hensigt med at stå frem og offentliggøre min historie?
• Hvilke medier ønsker jeg at stå frem i?
• Hvad ønsker jeg at tale om?
• Hvilket budskab ønsker jeg at formidle?
• Hvor går mine grænser for, hvad jeg vil være med til?
• Kan jeg sige fra, hvis journalisten går over mine grænser?
• Hvad vil jeg gøre, hvis journalisten ønsker at formidle et andet budskab?
• Er der skjulte signaler, der kan fortælle mig, at det her ikke er godt for mig?
• Hvordan beskytter jeg mig selv i kontakten med medierne?
• Er jeg parat til at håndtere de efterfølgende følelsesmæssige reaktioner ved at stå offentligt frem?
• Har jeg gennemtænkt, hvilke konsekvenser offentliggørelse kan have både på kort og længere sigt? F.eks. i forhold til familie, venner, kollegaer og genkendelse i det offentlige rum.
• Hvem kan jeg tale med efterfølgende om, hvordan oplevelsen har været?

.
Disse retningsliner har til hensigt at beskytte den enkelte, og derfor vil Spor aldrig anbefale mennesker med en overgrebsproblematik at træde frem offentligt som en spontan handling og uden professionelt back-up.

I indlægget Om at stå frem med sine senfølger (nov. 2016) kan der læses mere om de overvejelser, man bør gøre sig inden, man står frem, og om de erfaringer forskellige mennesker har gjort sig..