Synlighedsdagen i Odense

Dato/klokkeslæt
Dato - 03.10.2019
12:00 - 17:00

Lokation
Dok5000

Kategori


Synlighedsdagen er en årlig temadag om senfølger af seksuelle overgreb i barndommen og/eller ungdommen, og den afholdes flere steder i landet i løbet af september og oktober.

I Odense er temaet i år ‘Senfølger og seksualitet’.

På dagen sætter vi et mildt og nænsomt lys på mennesker, der som en senfølge efter seksuelle overgreb i opvæksten, oplever udfordringer med at få etableret en voksen seksualitet.
Seksualitet kan handle om mange ting, og på samme måde viser den sig forskelligt blandt mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb.
Det kan blandt andet handle om undgåelse af sex, underkastelse, forsøg på at kontrollere sit sexliv, udfordringer med lyst og nydelse, udfordringer med at gennemføre et samleje og hyperseksualitet.

Vi har sammensat et program, der vil komme omkring dette tema, set fra både den personlige og den fagpsykologiske vinkel.

Det finder sted torsdag d. 3. oktober kl 12-17
DOK5000
Havnegade 20
5000 Odense C

Bemærk der er fri parkering på adressen.

Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede over 18 år.

Læs det spændende program her.

Læs mere om temadagen på synlighedsdagen.dk