Aalborg: Cafémøde med forfatter Lone Holm

Dato/klokkeslæt
Dato - 26.04.2022
17:00 - 19:00

Lokation
De Frivilliges Hus

Kategori


Tirsdag d. 26. april kommer Spors rullende cafémøder til Aalborg sammen med forfatter Lone Holm. Lone vil holde oplæg om sin selvbiografiske bog ‘Vejen Tilbage’.

I Lones foredrag og i sin bog afslører hun ikke alene de hemmeligheder, hun blev pålagt som barn, ved ærligt at fortælle om omsorgssvigt og overgreb. Hun fortæller også om, hvordan hun gennem terapi og åbenhed har fundet styrke til at leve et tillidsfuldt liv. Et liv, hvor hun ikke er offer.

Lone siger selv: “Jeg vil gerne ændre måden, mennesker, der har været udsat for overgreb, bliver mødt på i verden. At vi ikke kaldes ofre og betragtes som for evigt ‘ødelagte’ vil hjælpe med til at opløse fortielsen, skammen og den dybe følelse af at være forkert.”

Kom og vær med og bliv inspireret af Lone og hendes vej til at leve et helt og godt liv i dag. Vi mødes i De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, lokale 5.

Vi starter kl. 17, men kom gerne 10 minutter før 🙂

Arrangementet er gratis, og alle interesserede over 18 år er velkomne.