Helsingør – Cafémøde

Dato/klokkeslæt
Dato - 15.09.2022
17:30 - 19:30

Lokation
Café kagefryd

Kategori


Tid: Torsdag d. 15. september kl. 17.30 – 19.30
Sted: Café Kagefryd – Stengade 58 – 3000 Helsingør
Kommende datoer: Vores mål er at holde et cafémøde om måneden, bortset fra i sommermånederne.

.
Aftenens oplægsholdere er Pia Friis og Henrik Kofod Sørensen, begge fra Spor i Helsingør. Pia og Henrik vil fortælle om deres baggrund og hvordan de hver især oplever det at leve med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, henholdsvis som kvinde og som mand.

Der vil være mulighed for at købe lidt godt at spise og drikke fra Café Kagefryds lækre sortiment under Cafémødet.
.

Formålet med cafémøderne er

At komme et sted med ligesindede i en tryg og varm atmosfære.
At høre om andres terapeutiske rejse eller historie.
At lære af fagfolks viden.
At være i et miljø, hvor man kan være anonym og ikke skal præstere noget.
Det er dét, cafemøder handler om.

Cafemøderne varer to timer, og alle over 18 år er velkomne. Ideen med cafémøderne er både at formidle viden om senfølger og skabe netværk. På alle møder vil der være et oplæg på ca. 40 min, som vil omhandle senfølger på en eller anden måde. Det kan f.eks. være en person med senfølger, der fortæller om sin vej mod heling, eller det kan være en fagperson, der har erfaring med senfølger.
Efter oplægget vil der være en kort pause, hvor man evt. kan snakke lidt med de andre eller bare sidde og slappe af. Derefter er det tid til spørgsmål og debat om det pågældende emne. Det er ok, hvis man ikke har lyst til at sige noget, det er helt fint bare at sidde og lytte.

Jeg (Pia) har været med til at arrangere og stå for cafemøderne i Spor i København i ca. otte år, indtil coronaen kom. Det var en fantastisk oplevelse hver gang, og jeg glæder mig meget til at komme i gang igen.

Hvis der skulle være spørgsmål til cafemøderne, er I meget velkomne til at kontakte mig på pia@gammel.landsforeningenspor.dk.