Online cafemøde med Frejamay November

Dato/klokkeslæt
Dato - 15.10.2020
19:00 - 20:30

Kategori


Senfølgerne bliver aldrig min superpower, men de skal heller ikke stå i vejen for mit drømmeliv.

Jeg hedder Frejamay November. Jeg er 37 år gammel, solomomboss til 2 små piger på 2 og 5, jeg er foredragsholder, blogger og erhvervscoach. Jeg har levet et vildt liv, og har lavet mange vilde ting. Jeg har udfordret mig selv og pushet mig selv ud over rampen igen og igen. Og så har jeg kæmpet mig op af dybe huller, som ingen omkring mig forstod. Og så lever jeg med senfølgerne efter seksuelle overgreb, fra jeg var 6 år gammel, til jeg var 27 år gammel.

Mit ønske med mit oplæg til Spors caféaften, er at fortælle dig historien om en rejse. Måske kender du starten af rejsen, måske kender du midten af den eller “slutningen”. Måske er du fagperson og derfor interesseret, eller måske har du aldrig fortalt om din egen rejse til nogen endnu. Mit ønske er at fortælle noget, som alle kan få noget ud af. Jeg deler både tunge ting og sjove ting, og nogle af de “lifehacks”, jeg har lært mig selv, som virker for mig. Og så har jeg bare tænkt mig at dele en ærlig stund med alle jer, der har lyst til at være med og lytte, hvor vi på en eller anden måde allesammen har et forhold til livet med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen (eller senere).

Jeg glæder mig ♥
.


Kom og vær med til mødet på Zoom: – du står i waiting room indtil umiddelbart før kl. 19, hvor vi løbende lukker deltagere ind.

Der er mulighed for at lytte med med tændt skærm og billede på, eller med slukket skærm så du forbliver anonym. Alle deltagere skal være over 18 år.