Dato/klokkeslæt
Dato - 17.11.2020
19:00 - 20:30
Kategori
Online cafemøde med forfatterne bag bogen ‘Hvorfor sagde vi det ikke før?’
Vi hedder Susanne og Mille, og vi er to kvinder fra to generationer, der begge har overgreb i bagagen. Susanne var 9-10 år, da hendes stedfar forgreb sig på hende seksuelt, og Mille var 16 år, da hun var ude for et seksuelt overgreb af en jævnaldrende. Vi er lige udkommet med vores bog ”Hvorfor sagde vi det ikke før? – det er fandme min krop!”, og det er den, som vi vil tage udgangspunkt i til dette foredrag. Vi glæder os meget til at fortælle om bogen og ikke mindst om den vilde proces, som det personligt har været for os at skrive den.
Vi synes i høj grad, at der mangler fokus på alle de ‘små’ overgreb og krænkelser, der sker inden for hjemmets fire vægge. Det er på ingen måde kun i de ‘dårligere’ sociale lag, at overgreb og krænkelser mod børn sker. Det sker i ALLE samfundslag, og det skal IKKE være voldtægt, før det er ‘slemt nok’. Et barn er et barn, og det er ALDRIG barnets skyld. Men desværre er det netop, hvad barnet meget ofte vokser op med: ”Det var min skyld. Jeg gjorde ikke modstand. Det er nok mig, der er noget galt med.” Det kender Susanne til.
Milles fortælling retter sig mod de unge, samt når man som voksen er ude for overgreb. Det kan være rigtig svært at sætte grænser og sige fra, hvis man først har fået ødelagt sine grænser. For Mille betød det seksuelle overgreb fra en jævnaldrende (som hun efterfølgende blev kærester med, og som nærmest stalkede hende i 9 år), at hun lærte, at det var den ‘type mand’, hun havde fortjent. Sådan skulle det være at være i et forhold med en mand. Desuden udløste overgrebet, at hun udviklede anoreksi, som hun efterfølgende kæmpede med i mere end 16 år.
Til foredraget vil vi fortælle mere om begge vores historier, samt ikke mindst om vores samtale og bearbejdning af det, vi har været igennem. Det er vores samtaler, som bogen er bygget op omkring, og vi har desuden også en dygtig fagperson med i bogen.
Vi vil også læse lidt op fra bogen, og I vil have mulighed for at stille spørgsmål.
Vi glæder os!
Kom og vær med til mødet på: – du står i waiting room indtil 10 min før kl. 19, hvor vi lukker deltagere ind og giver en kort intro af teknikken til dem, der har brug for det. Der er mulighed for at lytte med med eller uden billede på, så du kan forbliver anonym. Se mere omkring Zoom-møder, sikkerhed og anonymitet her.
Alle deltagere skal være over 18 år.