UDSAT – Spors årsmøde 2020

Dato/klokkeslæt
Dato - 24.04.2020 - 26.04.2020
16:00 - 15:00

Lokation
Hotel Helnan Marselis

Kategori


Grundet den aktuelle situation i Danmark, hvor vi alle er blevet bedt om at forebygge smitte med coronavirus, har bestyrelsen besluttet at udsætte årsmødet 2020.  Der vil først blive inviteret til en ny weekend, når vi er på den anden siden af Corona-epidemien. Årsmødet bliver tidligst gennemført i september 2020.  


Kære medlemmer, støttemedlemmer og kollektive medlemmer af Spor

Det er med stor glæde, at vi kan invitere til årsmøde anno 2020.

I år har vi valgt at dele årsmøde og generalforsamling op i to arrangementer, så de ikke ligger i den samme weekend. Vi har gjort os de erfaringer fra de sidste år, at vi simpelthen mangler tid og ro til at nå det hele.

Som vi løbende har orienteret om, er Spor inde i en periode med stor fremdrift og udvikling. Vi er kommet på finansloven, har fået ansat en sekretariatsleder og er i gang med Navigator Programmet i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA).

Derfor inviterer vi til et årsmøde, hvor vi i samarbejde med Torsten Højmark og Birgitte Urban fra CFSA, vil delagtiggøre jer i vores arbejdsproces. Vi ser på, hvordan vi kan udvikle vores forening, så den fortsat er bæredygtig og kan give gode resultater for vores medlemmer og målgruppe.

I denne weekend vil vi gennem workshops og dialog inddrage så mange som muligt af jer i processen.

Vi ved, at det kan skabe nogle udfordringer med to arrangementer, men vi håber alligevel, at I vil give jer tiden til at være aktivt deltagende i en vigtig tid for Spor.

Takket være TrygFondens midtjyske pulje har vi igen i år fået midler til at afholde arrangementet det samme sted som de sidste to år. Det foregår:

Fredag den 24. april 2020 ankomst fra kl. 16.00 – 18.00
til søndag den 26. april 2020 kl. 15.00
Strandvejen 25
8000 Aarhus C

Meget mere om program og indhold følger.

Tilmeldingsfrist er fredag d. 20. marts 2020. 

Årets generalforsamling bliver afholdt lørdag d. 20. juni 2020. Mere om tid og sted kommer senere, men sæt kryds i kalenderen allerede nu.
Vi glæder os til at se jer!

Kærlig hilsen
Bestyrelsen