Arkiv over tidligere cafémøder i Kbh.

2018-19

.

Mandag d. 6. maj – Skam
Oplæg af Anne-Lise Lindum, psykoterapeut

“Jeg vil tale ud fra mine egne erfaringer med skam og skyld som til stadighed holdt mig fanget i en underliggende angst. Skammens væsen dækker som regel over skamfuldheden ved at være udsat for andres umenneskelighed og være bærer af andres skamløse adfærd. Det resulterer i følelsen af værdiløshed, en frygt for at blive gennemskuet og desperat stræben efter perfektion.”

.

Torsdag d. 11. april – Historie og identitet
Oplæg ved Mona K. Hansen, psykoterapuet

“Lad dig ikke definerer af de overgreb, svigt og krænkelser du har været udsat for. Lad det blive en del af den historie du ejer – og slip smerten. Jeg har gjort begge dele, og det glæder jeg mig til at dele med jer.”

.

Onsdag d. 13. marts – Børn af senfølgeramte
Oplæg af Susanne Grundt, psykoterapuet

Barnets vilkår når mor eller far er blevet seksuelt krænkede i barndommen. De færreste tænker på, at det seksuelt krænkede barn også bliver voksent, og selv får børn. Foredraget henvender sig til personer, som har interesse i at få indsigt i, hvordan seksuelle krænkelser i barndommen kan påvirke forældrerollen og vores familieliv. Foredraget vil byde på teoretisk indsigt, videns baseret tilgang og egen erfaring.

.

Tirsdag d. 12. februar – Debat- og dialogmøde om ‘grænser’

Februar måneds cafémøde er et debat- og dialogmøde om emnet ‘grænser’. Sammen vil vi udforske, hvad grænser egentligt er for noget. Vi kan f.eks. komme ind på, hvilke funktioner grænser har, hvordan man mærker en grænse, hvordan sætter man en grænse, selvbegrænsning og meget mere.

.

Mandag d. 14. januar – Dansens helende betydning
Oplæg af Soffie Dalsgaard, danser

Soffie vil fortælle lidt af sin egen historie og om, hvordan dansen var med til at vise hende den rigtige vej i livet, skabe overlevelse og balance. Dansen er ikke det eneste, der har hjulpet Soffie, og hun vil også fortælle om, hvad der mere har gjort forskel for hende.

.

Torsdag d. 06.12.18 – Min vej til livet
Oplæg af Jette Knudsen

“Jeg tager udgangspunkt i min bog ‘Min vej til livet’ der er en personlig beretning om, hvordan mit liv har formet sig efter overgreb som barn (0-5 år). Jeg fortæller om min krops reaktion – fornægtelse, flugt, skyld, skam, sorg, smerte, afmagt, og alle de andre følelser der er tilknyttet. Jeg fortæller om vejen fra overlevelse til det at tilvælge kroppen – og livet – samt om mit valg af at leve som den jeg er i dag.”

 .

Onsdag d. 07.11.18 – Stemmehøring som senfølge
Oplæg af Trine Høj Johnsen

At høre stemmer betyder ikke, at man er syg. Mange med senfølger oplever at høre stemmer som en sund reaktion på usunde oplevelser. Trine vil fortælle om, hvor stemmerne kommer fra, hvad deres funktion kan være for en person med senfølger, og hvordan mange arbejder hen imod et samarbejde med stemmerne frem for at kæmpe imod dem.

.

Tirsdag d. 09.10.18 – Om krop, kønsidentitet og senfølger
Oplæg af Philip Fagralid

Oplægget vil tage udgangspunkt i, hvordan min krop har reageret og de kønsproblematikker, jeg har oplevet som senfølge til overgreb i barndommen. Gennem viden tillært i terapi og som fysioterapeut, vil jeg forsøge at give en forståelig forklaring på nogle af disse reaktioner.

.

2017-18

.

Onsdag d. 09.05.18 – Debat- og dialogmøde om tilgivelse

Spørgsmål omkring tilgivelse kommer jævnligt op, og det kan vække stærke følelser. På mødet tager vi ikke stilling til, om man skal tilgive eller ikke tilgive, for det er en helt personlig sag, men vi lægger op til en åben og fordomsfri debat og dialog om, hvad ordet og begrebet ’tilgivelse’ egentligt betyder for os hver især.

.

Mandag d. 09.04.18 – Tilbage til kroppen
Oplæg af Siff L. E. Skovenborg, psykomotorisk terapeut

Siff deler både personlige erfaringer og faglig viden om, hvordan det er ikke at være ‘på plads i sig selv’, og hvordan det er muligt at generobre sin krop. Siff har lavet en videopræsentation af sig selv og sit oplæg, og den kan ses på Youtube.

.

Torsdag d. 08.03.18 – Hypnoterapi – hvad kan du bruge det til?
Oplæg af Mogens Arngot, hypnoterapeut

Hvordan virker hypnoterapi, og kan det være en velegnet behandlingsform for voksne med senfølger af seksuelle overgreb?

.

Onsdag d. 07.02.18 – Selvværd, livsvilkår og kvantefysik
Oplæg af Meike

Aftenens oplæg holdes af Meike, der vil komme ind på spørgsmål som: Hvad har din selvopfattelse med dine livsvilkår at gøre? Er begrebet selvværd interessant at beskæftige sig med, når vi taler om senfølger af seksuelle overgreb? Og hvad med selvtillid?

.

Tirsdag d. 09.01.18 – Når Guds mænd begår overgreb
Oplæg af Frederik Roed

Hvad sker der i de lukkede religiøse miljøer, der gør det muligt at begå seksuelle overgreb? Hvorfor griber ingen ind, før det har stået på i årevis? Med udgangspunkt i sin bog ‘Messedreng’ fortæller forfatter og kommunikationsrådgiver Frederik Roed om en katolsk præsts seksuelle overgreb, og om hvordan det er at stå frem som voksen, stille kirken til ansvar og føle sig svigtet igen.

.

Torsdag d. 07.12.17 – Offer-Krænker-Frelser Trekanten
Oplæg af Jeanne og Carsten

Jeanne og Carsten vil i ord og handling demonstrere, hvorfor vi kan komme til at indgå i nogle meget uhensigtsmæssige kommunikationsmønstre med os selv og andre, samt hvordan mønstrene kan brydes, så kommunikationen bliver mere autentisk og ægte. 

.

Onsdag d. 08.11.17 – En beretning
Oplæg af Bettina

Som barn var Bettina udsat for vold og seksuelle overgreb. I sit oplæg kommer hun bl.a. ind på, hvordan og hvornår hun fortalte det til sine børn. Hun vil også tale om, hvordan hun lærte at leve med det, hun har oplevet og har fået et godt liv. Er du på Facebook, kan du se en video med Bettinas præsentation af sit oplæg.

.

Tirsdag d. 10.10.17 – Selvomsorg 
Oplæg af Christina Larsen, NLP- og gestaltterapeut

Christina vil tale om indre grænser, om at tale sig selv op, om selvværd og om, hvordan vi kan arbejde med at stole på os selv. Det handler kort sagt om, hvordan vi passer på os selv.

.

2016-17

Onsdag d. 10.05.17 – TFT og EFT – Aflyst
Oplæg af Karen og Camilla 

Karen er uddannet i tankefeltsterapi (TFT), emotionel frihedsteknik (EFT) og metasundhed. Camilla er medlem af Spor og har haft overgreb tæt inde på livet. Sammen vil de fortælle om den behandling Camilla har fået hos Karen og hvordan det har virket.

.

Torsdag d. 06.04.17 – At bringe kroppen med som en del af behandlingen
Oplæg af Krystyna Kowalski

Krystyna vil fortælle om Trauma Center Trauma Sensitive Yoga (TCTSY), der som navnet siger er en form for yoga specielt målrettet mennesker med traumer.

.

Onsdag d. 08.03.17 – ‘Hun gør det jo bare for at få opmærksomhed!’
Oplæg af Karin Dyhr

Karin har skrevet bøgerne ‘Glaspigen’ og ‘Bagom borderline’. Oplægget hedder: Hun gør det bare for at få opmærksomhed! – Noget om borderline “set indefra”.

.

Tirsdag d. 07.02.17 – Om behandlingsmetoden Sindsro
Oplæg af Sindsro-behandler Lea Eckeroth og Linda

Sindsro er, som navnet siger, en metode, der har til hensigt at skabe ro i sindet. Linda, der har gået til Sindsro hos Lea, skriver: “Sindsro giver mig ro og fred i krop og sind – i hvert fald for et øjeblik. Over tid heler og kommer sjælen sig. Det har langsomt transformeret mig.”

.

Torsdag d. 12.01.17 – Om Borderline 
Oplæg af Pia Frydensberg Lång

Pia er stifter af Borderlinenetværket, og hun fortæller om sin rejse fra svært ramt af personlighedsforstyrrelsen Borderline, til recoveret i 2012. Fra en dagligdag med hyppig selvskade og svære selvmordstanker – til en hverdag med mand & børn, mindfulness og skridtet tilbage på arbejdsmarkedet. Pia arbejder i dag i socialpsykiatrien som kommunikations- og udviklingskonsulent. Oplægget kommer også ind på pårørende og gode råd til disse, effektive terapiformer og sidste nyt forskningsmæssigt ift. Borderline.

.

Onsdag 07.12.16 – AFLYST GRUNDET SYGDOM
Oplæg af Christina Larsen, NLP- og gestaltterapeut

Christina vil tale om, hvordan man finder ro og holder op med at oversamarbejde, så man mister sig selv. Der vil blive givet nogle redskaber til at finde hjem til sit indre, så man kan være kærlig imod sig selv.

.

Torsdag d. 10.11.16 – Om selvaccept og selvomsorg
Oplæg af Anne og Pia

Dette fælles oplæg vil indeholde både teori og personlige erfaringer omkring temaerne selvomsorg og selvaccept. Anne og Pia vil bl.a. tale om, hvordan disse begreber kan defineres, hvorfor det kan være så svært at give sig selv omsorg og accept og, hvorfor det kan være en beskyttelsesmekanisme ikke at gøre det.

Onsdag d. 12.10.16 – Om grænser og tilknytning
Oplæg af Christina Larsen, NLP- og gestaltterapeut

For at kunne sætte grænser er det vigtigt at omgive sig med mennesker, der nærer én. Det er ikke muligt at sætte grænser, hvis vi ikke har nogen, der er støttende. Derfor er det som terapeut meget vigtigt at spejle folk kærligt og nænsomt, for det er gennem kærlig støtte, vi kan begynde at finde frem til vores grænser og finde mod til at markere dem.

.

2015-16

.

Tirsdag d. 11.05.16 – Succes og senfølger, selvværd og selvforståelse
Oplæg af David

“En personlig beretning om et liv i ekstrem kontrol, men alligevel i frit fald. Under en barndom præget af incest og vold, besluttede jeg mig i en tidlig alder for at sikre mig at have størst mulig kontrol og størst muligt succes – for at føle mig berettiget og værdig til at være i verden. Set udefra har det betydet succesfulde uddannelser på højt niveau og et succesrigt international karriereforløb. Men da jeg nåede starten af 40’erne brød dæmonerne, som i mange år havde presset på mine barrikader, igennem. I dag er jeg i gang med at betale prisen for et liv i ydre kontrol, men i indre kaos.”

.

Tirsdag d. 12.04.16 – Et terapiforløb – klient og terapeut 
Oplæg af Pia og Katarina

Pia og Katarina fortæller om deres oplevelser af et gruppeterapiforløb set fra henholdsvis klientens og terapeutens synspunkt. Hvordan var det at være i gruppeterapi? Hvordan arbejder terapeuterne med klienter, der har været udsat for seksuelle overgreb og vold? Pia kommer også ind på, hvordan det var som uddannet psykoterapeut, selv at skulle være klient.

.

Torsdag d. 10.03.16 – At gå alene
Oplæg af Jens Mortensen

Hvorfor i al verdenen skrive en bog om noget så svært og udleverende som overgreb og senfølger!? Jens fortæller om sin baggrund og om sin bog ‘Alleingänger – En svag dreng’, der udkom d. 25. januar. Hvad var motivationen for at skrive den, hvordan var processen, og hvad håber han at få ud af det?

.

Onsdag d. 10.02.16 – Debat og dialog om cafémøderne

P.g.a. aflysning fra oplægsholderen blev det til en snak og debat om cafémøderne. F.eks. om der er noget, der kan være bedre eller noget der mangler, er der forslag til emner til nye oplæg, hvilke behov er der for at mødes ud over cafémøderne?

.

Tirsdag d. 12.01.16 – Min genvunde magt over egne følelser
Oplæg af Nynne

Nynne fortæller sin historie. Hun kommer bl.a. ind på, hvordan hendes proces med op- og nedture har været, igennem hendes terapiforløb de seneste ti år. Hvad har haft betydning, hvad har gjort ondt og hvordan har hun det i dag?

.

Torsdag d. 10.12.15 – Om senfølger 
Oplæg af Ann

“Jeg vil gerne fortælle om de veje, jeg har gået; min måde at slutte fred med min krop og min fortid. Jeg oplever, at jeg er gået fra at være offer til at være et menneske, der kan tage ansvar for mig selv.”

.

Onsdag d. 04.11.15 – Om tandlægeskræk – patient og tandlæge
Oplæg af Lissi Sys Kronborg og Charlotte Winberg, tandlæge

Charlotte er Lissis tandlæge, og de vil tale om tandlægeskræk forårsaget af senfølger efter overgreb i barndommen, og hvordan det er muligt at tage hånd om det, så det er muligt at få tandlægebehandling.

.

Tirsdag d. 13.10.15 – Latterterapi – hvordan man kan le af alt det, der ikke er så sjovt!?
Oplæg af John Lansner

John deler sin personlige erfaringer og sin faglige viden om latterterapi som behandling i forhold til senfølger. Han vil fortælle om uddannelsen som lattercoach, og den historie der ligger bag.

.

2014-15

.

Onsdag d. 08.04.15 – SE-terapi
Oplæg af Annelise Lindum, SE-terapeut

SE står for Somatic Experiencing og kaldes også choktraumeterapi. I SE-terapi bruges kroppens helende ressourcer som hjælp til at regulere og genetablere balancen i nervesystemet. Annelise vil i sit oplæg uddybe, hvordan og hvorfor det virker så godt.

.

Tirsdag d. 10.03.15 – Road to change
Oplæg af Matthew McVarish

Den skotske skuespiller og musiker Matthew McVarish har netop afsluttet en 16.000 km lang vandring fra hovedstad til hovedstad i EU for at stoppe tavsheden om seksuelle overgreb mod børn. Hans rejse startede 31. maj 2013 og sluttede 7. februar 2015 i Edinburgh, hvor 5 danskere gik den sidste mil – “The Royal Mile” – sammen med ham og 1.000 andre i et optog fra Edinburgh Castle til The Scottish Parliament.

Gennem ‘Road to Change’ er Matthew bl.a. blevet inviteret til at tale i FN og fik en personlig audiens hos pave Francis, mens generalsekretær i Europarådet, Thorbjørn Jagland, sluttede sig til en gåtur sammen med Matty. Da han i september 2013 kom til København på sin vandring, besøgte han Spor og holdt et foredrag ved et cafémøde.

Vi tager hatten af for Matthew McVarish’ fantastiske arbejde for at stoppe tavsheden om seksuelle overgreb mod børn, få ophævet forældelsesfristen i alle EU lande og danne netværk på tværs af landene. Vi er utroligt glade for af at kunne byde ham velkommen tilbage til et cafémøde i København

.

Torsdag d. 05.02.15 – Filmfremvisning: ‘In her place’
Præsentation af Marian B. Connolly

Marian har siden 2012 flere gange været i Egypten for at undervise om behandling af voksnes senfølger af seksuelle overgreb. Trods store kulturelle forskelle er senfølgerne de samme, hvilket bl.a. fremgår af den lille film ‘In her place’.

.

Onsdag d. 07.01.15 – Fra overlevelse til livskvalitet
Oplæg af Solveig

En kvinde fortæller om, hvordan det føltes, da traumerne efter seksuelle overgreb brød igennem som voksen og, hvordan det har været muligt for hende at finde glæde og livskvalitet.

.

Tirsdag d. 09.12.14 – Barndomsnatten i dagens lys
Oplæg af Kurt Kyed

Kurt fortæller om konsekvenserne af en barndom med incest og arbejdet med at overvinde senfølger, herunder betydningen af at skabe bogen ‘Barndomsnatten i dagens lys’.

.

Torsdag d. 06.11.14 – Grooming m.m.
Oplæg af Knud Fisher-Møller

Knud vil fokusere på den såkaldte kærlighedssøgende krænker og han vil også komme ind på begreber og emner som grooming, identitet, PTSD og retraumatisering, terapi og recovery.

.

Onsdag d. 08.10.14 – Pårørende til en seksuelt krænket 
Oplæg af Carsten

Tanker og refleksioner over dilemmaer som både far og kæreste til seksuelt krænkede.

.

Tirsdag d. 09.09.14 – Drømme og drømmetydning
Oplæg af Anne

Anne fortæller om, hvordan hun har arbejdet med sine drømme og hvorfor de har været så vigtigt et ‘redskab’ i hendes helingsproces.

.

2013-14

.

Torsdag d. 10.04.14 – Tre sider af samme forløb 
Oplæg af en ex-svigermor, en ex-svigerdatter og dennes søster

Tre kvinder fortæller hvordan de hver især oplevede forløbet, da den ene af kvinderne afslørede det seksuelle misbrug, hun var blevet udsat for som barn.

.

Onsdag d. 12.03.14 – Misbrug som mestringsstrategi 
Oplæg af Karsten

Karsten fortæller om, hvordan han bedøvede sin smerte med alkohol men også om, hvordan det lykkedes ham at komme ud af sit alkoholmisbrug og konfrontere årsagerne til misbruget.

.

Tirsdag d. 11.02.14 – Arbejdsrelationer
Oplæg af Lissi Sys Kronborg

Aftenens oplæg holdes af Lissi, der fortæller om, hvordan hendes arbejdsliv påvirkes af senfølger og hvordan hun oplever, at relationerne til andre ‘ude i verden’ skaber konstante udfordringer. En kollega deltager.

.

Torsdag d. 09.01.14 – Offer-krænker-frelser-trekanten 
Oplæg af Helle Borrowman

Præsentation af en teori om det kommunikations-mønster der findes i dysfunktionelle relationer. Et virkeligt godt ‘arbejdsredskab’.

.

Onsdag d. 11.12.13 – Synlighedsdagens udvikling 
Oplæg af Marian B. Connolly

Marian fortæller om, hvad den årlige temadag for voksne med senfølger har betydet for hende både professionelt og personligt. Efter oplægget vil der være tid til spørgsmål og debat samt brainstorming om emner til næste års Synlighedsdag.

.

Tirsdag d. 12.11.13 – At være pårørende
Oplæg af Emilie

En ung kvinde fortæller om, hvordan det har været at vokse op med en mor med senfølger af seksuelle overgreb.

.

Torsdag d. 10.10.13 – Gruppeterapi
Oplæg af Pia Hoffmann

Pia fortæller om sine erfaringer med et gruppeterapeutisk forløb på det tidligere Støttecenter mod incest, samt hvad terapiforløbet har betydet for hende.

.

Onsdag d. 11.11.13 – Grænseproblematikker i det dysfunktionelle familiemønster 
Oplæg af Anne Christensen

Der tages udgangspunkt i Eva Hildebrands teorier, og Anne supplerer med personlige eksempler.

.

2012-13

.

Onsdag d. 03.04.13 – Erfaringer fra det professionelle liv i psykiatrien og den personlige erfaring som pårørende
Oplæg af anonym kvinde

Oplægsholderen fortæller om sine erfaringer med behandling af senfølger af traumer i psykiatrien, og om sine egne erfaringer med at være pårørende til en senfølgeramt.

Som en fin afslutning på sæsonen kommer gospelkoret Mamas Out og synger for os.

 

Torsdag d. 07.03.13 – Seksuelle overgreb set i et familieperspektiv
Oplæg af Jeanne og Carsten

Jeanne og Carsten fra PFSK (Pårørende Foreningen for Seksuelt Krænkede) fortæller om, hvordan seksuelle overgreb påvirker hele familien.

.

Onsdag d. 06.02.13 – Med skammen som følgesvend
Oplæg af Helle

Aftenens oplæg er en personlig beretning, hvor en kvinde fortæller om, hvordan skammen altid har fulgt hende og hvordan den stadigt påvirker hendes liv.

.

Torsdag d. 03.01.13 – Den svære jul

Denne gang holdes der ikke oplæg, men der følges op på emnet fra december. Ordet er frit, for de der har lyst til at dele deres oplevelser og erfaringer.

.

Torsdag d. 06.12.12 – Den svære jul 
Oplæg af Anne og Lissi

De to oplægsholdere fortæller, hvordan og hvorfor julen for dem igennem tiden har været en tilbagevendende udfordring og hvordan de har det med den nu. Derefter spørgsmål, debat og erfaringsudveksling. Det ene oplæg kan læses her.

.

Onsdag d. 07.11.12 – Parforholdets udfordringer
Oplæg af Brit

En personlig beretning om udfordringer og erfaringer i parforholdet når senfølger er en del af bagagen. Oplæg til debat og erfaringsudveksling.

.

Torsdag d. 04.10.12 – Fra terapeut til klient
Oplæg af Pia og Karsten, gestaltterapeuter

De to oplægsholdere fortæller om, hvordan det for dem var at gå fra selv at være behandlere til at komme i kontakt med egne overgrebshistorie og have brug for behandling.

.

Onsdag d. 05.09.12 – Livet uden senfølger
Oplæg af Karin Dyhr

Karin fortæller om, hvordan hun efter et liv med mange senfølger og meget behandling er nået frem til et liv, der ikke længere er belastet af fortidens skygger.

.

Tirsdag d. 14.08.12

Første møde aflyst grundet manglende deltagelse