For pårørende

Et barn, der udsættes for overgreb, får ødelagt den basale tillid til sig selv, til andre mennesker og til livet, og derved påvirkes tilknytningsevnen. Det bliver ofte svært at skabe, opretholde og udvikle ligeværdige relationer til andre mennesker. Mange har problemer med at have andre mennesker tæt på sig, hvad enten det er fysisk eller følelsesmæssigt. Det kan gøre det svært at indgå i nære relation som f.eks. partnerskab og i forhold til egne børn.
.

De skjulte ofre

Når f.eks. en kæreste, en søster eller en bror, et barn, en forælder eller en ven har fortalt, at de har været udsat for incest eller seksuelle overgreb som barn, befinder man sig pludselig i et følelsesmæssigt kaos. Alligevel skal man ofte være stærk, for ‘Det er jo ikke mig, der har været udsat’.

For pårørende er der i første omgang typisk tre veje at gå: Enten forsøger man at hjælpe ved at formidle kontakt til professionelle, eller man forsøger at lytte til og rumme den misbrugte, eller man tager afstand fra det, tror måske ikke på det og forsøger at skubbe det væk.

At formidle kontakt til professionelle er ofte den handlemulighed, de fleste har det bedst med og har nemmest ved. Det kan være en stor lettelse at handle! Nogle henvender sig på vegne af den udsatte, hvilket kan føre til, at den udsatte selv henvender sig senere. Men mange pårørende oplever den store frustration, at den udsatte ikke tager imod den foreslåede hjælp.

At lytte og rumme kan være svært. Man kan være usikker overfor, hvorvidt det er gavnligt at tale,  om det der er sket.

Er det f.eks. éns eget barn, der har været udsat for overgreb, kan man rammes af voldsomme selvbebrejdelser over, at man ikke var i stand til at hindre det. Som ægtefælle til en krænket kan man være nervøs for, at sex kan være ubehageligt eller, at manglende lyst hos partneren kan betyde, at forholdet er ved at glide fra hinanden. Det kan være en ven pludseligt betror sig om overgreb, og pålægger én tavshed, så man må tage stilling til, om man kan holde til at gå alene med den viden. I forhold til en kollega, der har fortalt om overgreb, kan det måske give usikkerhed om, hvordan man nu skal forholde sig professionelt til hinanden.

En særlig problematik kan være, når det er en forælder, der er blevet misbrugt, og barnet er den pårørende. Rollerne kan blive byttet om, så det er barnet, der skal være stærkt og forælderen, der ses som offer. Mere kompliceret bliver det, hvis barnet selv har eller har haft en svær opvækst og har problemer heraf.

På den måde bliver de pårørende ofte ‘skjulte ofre’, der selv har svært ved at søge eller få hjælp. Men det kan være nødvendigt for, hvordan kan man vide, hvad den anden har brug for, når man står i en helt ny situation, hvor man ikke kan trække på sine erfaringer? Og hvordan finder man ud af, hvad man selv har behov for på dette område? Professionel hjælp til de pårørende kan være endnu mere relevant, da der endnu ikke findes litteratur om de pårørendes problematikker, hvor der kan findes viden og forståelse.
.

Til dig der er pårørende

Hvis du bor i nærheden af København, Aarhus eller Odense, og gerne vil møde ligestillede, vil vi opfordre dig til at kontakte CSM ØstCSM Syd eller CSM Midt Nord for at høre om muligheden for oprettelse af pårørendegrupper.

Kvisten tilbyder rådgivning og behandling til pårørende.

På Facebook findes en gruppe, der hedder Pårørende til seksuelt misbrugte. Vi deler kun oplysningen, og har ikke noget kendskab til, hvordan gruppen fungerer.
.

Relateret: