Klumme nov. 2014
Af Anne Christensen
.
Dette er titlen på den hidtil mest delte og læste artikel på Spors Facebookside. Artiklen er fra Dagens Medicin og har en del år på bagen men er stadig højaktuel, hvilket den store interesse også viser.
I artiklen udtrykker ph.d. John Read meget klart og tydeligt, at psykiske sygdomme ikke handler om genetiske anlæg men om følger af traumer og overgreb.
Undersøgelsen, han har stået for, viser, at blandt voksne psykotiske har næsten 70 pct. af kvinderne og 60 pct. af mændene oplevet vold eller seksuelle overgreb i barndommen.
Denne viden er langt fra ny, men det er nyt at læse en forsker udtale sig så kontant. Desværre er denne forståelse af årsag og virkning ikke blevet integreret i behandlingssystemet og det kan der være mange grunde til – bl.a., som der står i artiklen, kan psykiatrien og medicinalindustrien have en interesse i at undertrykke den videnskabelige dokumentation af betydningen af omsorgssvigt, vold og andre sociale forhold i udviklingen af psykiske sygdomme.
John Read nævner også en anden årsag til, at mennesker med senfølger af overgreb bliver sygeliggjorte, og det er befriende at høre denne vinkel fra en fagperson: »Frygten for at bebrejde familien har hæmmet forskningen i årtier, og det er ikke en videnskabelig tilgang. Vi må prøve at beskrive, hvad der faktisk foregår, og ikke lade os styre af frygt for at genere nogen. Desuden bør man huske, at der blandt mennesker med diagnosen skizofreni i lang tid har været stor vrede over, at behandlingssystemet ignorerer de familiære forhold. Det skal holdes op imod, at nogle pårørende vil blive urolige. Men vi har intet ønske om at begynde på en slags family-blaming. Det drejer sig om at hjælpe familierne bedre, end vi gør i dag,« siger John Read, der også har behandlet emnet i bogen Models of Madness.
Dette er måske essensen i det hele. Der hersker i samfundet en meget generel opfattelse af, at familien er en ressource og der er en lige så generel modstand mod at erkende, at familien alt for ofte (også) er en destruktionsfaktor. Som en beskyttelse mod at mærke skyld, skam og smerte, sker der en kollektiv adskillelse af årsag og virkning og i stedet søges der efter andre forklaringer. Derfor kan en forklaring som f.eks. kemiske ubalancer i hjernen hos den ’psykisk syge’ blive taget for gode varer. Resultatet af denne adskillelse af årsag og virkning er, at mennesker, der reagerer helt normalt på de hændelser, de er udsat for, bliver sygeliggjorte og udsættes for fejldiagnosticering og symptombehandling.
Som John Read påpeger, handler det ikke om at finde syndebukke og placere skyld men om at blive bedre til at hjælpe familierne. Hvorvidt dette vil ske, er langt hen ad vejen et politisk valg. Også på et mere eksistentielt plan er det vigtigt, at overgreb på børn holder op med at være et spørgsmål om skyld, for skylden låser fast og hindrer muligheden for at søge hjælp. I stedet må der fokuseres på, hvordan vi både individuelt og samfundsmæssigt kan gøre det muligt at rumme de følelser, der følger med, når man begynder at forholde sig til årsag og virkning.
Klik her for at læse artiklen Overgreb mangedobler risikoen for skizofreni.
.