Den umiskendelige sammenhæng mellem ubearbejdede traumer og fysisk sygdom

Originalartikel: The Unmistakable Link Between Unhealed Trauma and Physical Illness af Lisa Rankin, MD (læge)

Frit oversat af Pia Hoffmann

.

De fleste af os oplever traumer på et eller andet niveau. Det er ikke kun krigsveteraner, der er vidner til og oplever forfærdelig terror. Mange børn vokser op med forældre, der selv er traumatiserede og ikke altid kan holde den sårbarhed væk fra barnet. Man kan fejlagtigt tro, at man skal have været udsat for incest, børnemishandling, at blive forladt, eller at bo i en krigszone for at være traumatiseret, men traumer kan være meget mere subtile. Psykolog Dawson Church, PhD, definerer en traumatisk hændelse som noget, der:

• opleves som en trussel mod personens fysiske overlevelse
• overvælder ens copingevne, og som giver en følelse af magtesløshed
• giver en følelse af isolation og ensomhed
• svigter og krænker ens forventninger

I sin bog Psychological Trauma: Healing Its Roots in Brain, Body and Memory giver Dawson et eksempel på Marties traumatiserende oplevelse. Den slags kan medføre varige konsekvenser, som let kan overses, hvis man ikke ved, hvad der kan traumatisere et barn.

.

Marties historie og mine egne oplevelser

“Da jeg voksede op, idealiserede jeg min storebror Gary, men han var ret barsk mod mig. Han var seks år ældre end jeg. En dag da jeg var tre, og han var ni, ville han have en ‘brydekamp’. Han ‘vandt’ ved at lægge sig oven på mig. Jeg kunne ikke få vejret, og jeg begyndte at gå i panik. Gary grinede bare, da han så, at jeg kæmpede. Jeg var lige ved at besvime. Da han rullede væk fra mig, begyndte jeg at græde ukontrolleret. Min mor kom ind, og jeg prøvede at forklare, hvad der var sket. Han fortalte hende, at det ikke var noget. Jeg var bare en tudeunge. Mor sagde til mig: Store piger græder ikke.”

.

Selv om man kunne afvise det som børneslåskamp, lever eksemplet op til alle fire kriterier for en traumatisk oplevelse.
Martie troede, hun var ved at dø, da Gary lå oven på hende. Hun oplevede altså en trussel mod sin liv.
Hun prøvede at klare sig ved at skubbe Gary ned, men han var for stor. Hendes copingforsøg lykkedes ikke, og hun følte sig magtesløs.
At blive kvalt af sin bror krænkede hendes forventninger om, at hendes familie ville beskytte hende.
Da hendes mor ikke beskyttede og trøstede hende, følte Martie sig isoleret og alene.

Ud fra denne definition på traumer har vi næsten alle oplevet mange traumatiserende hændelser. Jeg har selv haft en god barndom, men 12 års medicinsk uddannelse har gjort, at jeg har haft mange oplevelser, der opfylder betingelserne for traumer. Jeg har også oplevet at blive angrebet af to maskerede, bevæbnede mænd, da jeg var i 20´erne, og jeg fik PTSD efterfølgende. For nylig blev jeg angrebet af en pitbull og begyndte at få PTSD-agtige flashbacks umiddelbart efter. Fordi jeg vidste noget om sammenhængen mellem ubearbejdede traumer og fysisk sygdom, ønskede jeg at være proaktiv og bearbejde traumet med det samme. Jeg er så heldig at have tilgang til en hel vifte af dygtige og etiske healere, som behandler traumer. Jeg rakte ud med det samme og bad om hjælp. Mine flashbacks stoppede, og jeg har ikke haft dem siden.

.

Ubearbejdede traumer gør dig mere udsat for sygdom

Som jeg skrev om i Mind Over Medicine: Scientific Proof That You Can Heal Yourself er der en substantiel mængde data, som forbinder mentale helbredsproblemer med fysisk sygdom. Det er ikke for at sige, at ‘det hele er i dit hoved’, for det er absolut også i din krop! Det handler simpelthen om, at ubearbejdede traumer fører til fysiologiske forandringer i kroppen, der gør dig udsat for fysiske sygdomme.

I en milepælundersøgelse (1990) af 17.421 patienter samarbejdede Kaiser Permanente og US Centers for Disease Control (CDC) om Adverse Childhood Experiences Study. Det resulteret i over 50 peer-reviewed videnskabelige artikler. Patienter blev interviewet for at afgøre, om de havde oplevet nogen af ti traumatiserende begivenheder i barndommen:

• Fysiske overgreb
• Seksuelle overgreb
• Følelsesmæssigt misbrug
• Fysisk omsorgssvigt
• Følelsesmæssigt omsorgssvigt
• Mor blevet slået
• Misbrug i hjemmet
• Psykisk sygdom i hjemmet
• Skilsmisse
• Fængslede familiemedlemmer

Studiet afslørede, at traumatiserende barndomshændelser er almindelige. To tredjedele havde været udsat for mindst én traumatiserende hændelse. 40% af patienterne rapporterede to eller flere traumatiserende hændelser i barndommen, og 12,5% rapporterede 4 eller flere. Disse hændelser blev så matchet med den interviewede patients helbred i alle kategorier: kræft, hjertesygdomme, kroniske smerter, autoimmune sygdomme, knoglebrud, højt blodtryk, overvægt, diabetes, depression, rygning og selvmord. Patienternes gennemsnitsalder var 57, hvilket betyder, at det kan tage tid før barndomstraumerne bryder igennem. Det gør det i høj grad muligt, at noget, der skete for 50 år siden, kan medføre, at man bliver prædisponeret for sygdom senere. Jo flere traumatiserende hændelser en patient rapporterede, des mere syg var vedkommende og samtidig mere resistent over for behandling.

.

Den gode nyhed: Traumer kan bearbejdes

Hvis du kan sætte flueben ved disse og andre traumatiserende hændelser, vil du måske føle dig urolig. Betyder det, at hvis du har oplevet traumatiserende hændelser i dit liv, at du nu er en tikkende bombe, som bare venter på at blive syg? Betyder det, at du ikke kan blive helbredt fra din kroniske sygdom? Betyder det, at skaden er sket, og det er for sent at ændre på det?

Nej, nej og nej. Det er slet ikke det, jeg siger. Den gode nyhed er, at vi nu forstår, at det ubearbejdede traume kan bearbejdes og heles. En sådan behandling kan også have en direkte effekt på det fysiske helbred.

Det har psykologer ikke altid vidst. De troede, at børn, der havde oplevet alvorlige traumer, var ødelagte og i fare for mange andre udfordringer i voksenlivet – så som fysisk og psykisk sygdom, misbrug, kriminalitet, vold i hjemme, overvægt og selvmord. Sådanne traumer blev set på som stort set umulige at behandle. Nu ved vi bedre – takket være nye behandlingsformer for traumer, så som EMDR (Eye Movement Desensitization & Reprocessing), EFT (Emotional Freedom Technique), AIT (Advanced Integrative Therapy)

SE-terapi (Somatic Experiencing) og Psych-K (psykologisk kinesiologi) har vi mere kendskab til. Traumer kan behandles, og hvis du har været udsat for traumer, kan behandlingen både medføre, at du kan undgå medicin men også behandling af sygdom.

Disse moderne traumebehandlinger anerkender, at taleterapi ikke er tilstrækkelig til at behandle traumer. Faktisk kan det være skadeligt og retraumatiserende for ikke at sige ineffektivt. Når traumatiserede mennesker bliver bedt om at genfortælle traumet i taleterapi, dissocierer de ofte. De forsvinder fra deres krop og flygter ind i en tryg tilstand, hvor de kan tale om traumet ud fra en følelsesløs og ikke-kropslig bevidsthedstilstand. Det var det, de var nødt til at gøre for at klare sig gennem det oprindelige traume.

Nyere traumebehandlinger gør brug af den forståelse, at traumer kun virkelig kan behandles, hvis man bliver i kroppen. Når man kommer i kontakt med de ofte overvældende følelser, der følger med traumet, må man tage dem i små doser for ikke at forsvinde ud af kroppen og dissociere. Disse teknikker for traumebehandling kræver ofte meget lidt tale, passer på ikke at retraumatisere og kan være meget effektive, hurtigte og permanente. De kan have overraskende og spændende effekt, ikke bare på det mentale helbred men også på det fysiske. Specielt for de tilstande som ikke responderer på selv de bedste vestlige eller alternative medicinske behandlinger.

.

For at behandle sygdomme må vi normalisere og behandle traumer

Fra utallige studier om krigsveteraner med PTSD, ved vi, at traumer og sygdom uden nogen tvivl er forbundet. På trods af de solide videnskabelige data vender den konventionelle vestlige lægeverden stadigt det blinde øje til denne stærke sammenhæng. Mange patienter er også modvillige mod at acceptere traumebehandling som del af recepten for at få en sund krop.

Hvornår anbefalede din læge dig sidst at blive behandlet for dine traumer som del af en kræftbehandling, autoimmun sygdom eller hjertesygdom? Hvis du blev anbefalet at få traumebehandling som del af en omfattende, integreret medicinsk behandling, hvordan ville du så reagere? Efter min erfaring anbefaler selv de mest progressive holistiske læger det meget sjældent. I stedet for at fokusere på medicin eller indgreb peger de på en sundere diæt, et urtetilskud eller en hel masse dyre funktionelle medicinske laboratorieprøver, som ikke normalt er omfattet af forsikringen [i USA kræver behandling en privat forsikring o.a., red.].

Men hvad nu, hvis ingen medicin, indgreb, diæt, tilskud eller fancy laboratorieprøver kan hjælpe på den igangværende toksiske effekt af et ubehandlet traume på kroppen?

Hvad nu, hvis alt andet kun er et plaster, som måske giver midlertidig lettelse, men aldrig fuldt ud helbreder roden til det, der gør dig sårbar over for sygdom igen og igen?

Hvad nu, hvis emotionelle traumer er roden til mange sygdomme hos mange patienter, så selv de mest moderne medicinske teknologier ikke virker fuldt ud, før vi behandler det?

.

Skammens betydning

Den største modstand mod at integrere traumer i en samlet behandlingsplan ligger måske i det stigma, at mange opfatter det som en slags svaghed at have oplevet noget traumatiserende. Jeg mistænker, at meget af modstanden stammer fra skam over de traumatiske hændelser. Derfor er sociolog Brené Browns, PhD, arbejde omkring skam og sårbarhed så vigtigt. Hvis skam er årsag til, at vi indkapsler traumerne, så vi aldrig kommer i nærheden af dem, så kan det føre til cancer. Hvis vi derimod udvikler resiliens (modstandskraft) over for skammen, og vi er modige nok til at være sårbare og få hjælp til at bryde indkapslingen, kan det give mirakuløse resultater.

Rationelt set er der overhovedet ingen grund til at skamme sig over at være blevet seksuelt misbrugt, være blevet forladt, slået eller ignoreret. Der behøver ikke være nogen skam omkring at være blevet overfaldet eller mobbet eller udskammet eller omgivet af krig. Alligevel er skamspiraler almindelige, især hos traumatiserede børn. Børns psyke oversætter på én eller anden måde traumet til en historie om ikke at være god nok, at være svage og ikke værd at elske.

Børn er uskyldige, lige så vel som de fleste voksne der bliver traumatiseret. På det mest basale niveau er det vores uskyld, der lider skade. Vores sårede eller ødelagte uskyld har brug for vores medfølelse og omsorg, ikke nedgørelse, udskamning og selvskade. Det menneskelige liv er hårdt. Vi er nødt til at mærke vores smerte og tage ejerskab over den, så vi kan hele den og omdanne den til sjælelig udvikling. Alligevel har selv det mest indsigtsfulde menneske typisk brug for kærlig, understøttende og dygtig hjælp til at nærme sig det indkapslede traume.