Satspuljen og fremtidens indsats for voksne med senfølger

Klumme dec. 2016

.

Den 4. november 2016 blev satspuljen på socialområdet uddelt. Der er ingen tvivl om, at Spors folketingshøring d. 28. september har gjort en verden til forskel.

For det første har CSM Centrene, hvis finansiering skulle udfases, nu fået permanent finansiering. Der etableres målrettede tilbud til seksuelt misbrugte mænd, og der iværksættes en undersøgelse af indsatsen på senfølgeområdet. Vi venter fortsat og i spænding på “Udmøntning af satspuljen for 2017”, som er aftaleteksten, hvor de tre initiativer vil blive beskrevet uddybende. Vores viden er altså pt. begrænset til det, vi kan læse ud af de korte tekster i satspuljeaftalen.

Som så ofte er vores konklusion, at der er der lang, lang vej endnu.

Ser vi på CSM Centrene, er deres kapacitet langt fra stor nok. Det er ikke et reelt landsdækkende tilbud, der er fortsat smal visitation ind i centrene, som ikke kan tage sig af de hårdest ramte, og ventetiden er urimelig lang, for dem der visiteres til behandling. Der er blevet indført tidsbegrænsning på behandlingen, så man skal afsluttes efter 3 måneder eller 1½ år, uanset om man er færdigbehandlet eller ej. Der er fortsat ikke brugerinddragelse i CSM Centrene, og vi har gennem de seneste 4 år været vidne til nedlæggelse og udfasning af brugbare og specialudviklede tilbud til senfølgeramte og pårørende.

Det er utroligt glædeligt, at der er afsat midler til målrettede tilbud til senfølgeramte mænd. Kvisten Viborgs “Task force misbrugte mænd” har vist en vej, hvor den opsøgende indsats kombineret med en behandlingsform udviklet specifikt til mænd, har fået markant flere misbrugte mænd til at opsøge hjælp. Behandlingsformen, der nu er blevet udbredt til flere steder i Jylland, er beskrevet nærmere i bogen At bestige bjerge af Jette Lyager og Lone Lyager.

Noget af det, der optager Spors politiske frontløbere, Spingruppen, er, at der er blevet afsat midler til at iværksætte en undersøgelse af indsatsen på senfølgeområdet. Det kan hurtigt drukne i nyheden om de mere konkrete tilbud, men vi har store forhåbninger til, at undersøgelsen vil gøre en reel forskel: Den kan danne baggrund for, at vi på længere sigt kan få udarbejdet en national strategi- og handlingsplan for voksne med senfølger. Der er ingen tvivl om, at det er Spors fortjeneste, at denne undersøgelse sættes i værk, da folketingshøringens fokus netop var at belyse den manglende koordinering, manglende viden i kommunerne (også i beskæftigelsesindsatsen) samt manglende specialviden indenfor psykiatrien. Det blev tydeligt, at som situationen er i dag, skal man skal være heldig og være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, hvis man skal have god og kvalificeret hjælp.

Ud over disse udtalelser fra Carl Holst, socialordfører for Venstre (TV2 News den 18. november 2016) ved vi endnu ikke så meget om, hvad undersøgelsen kommer til at indeholde: “På baggrund af den undersøgelse, udredning, skal vi lave de nødvendige initiativer som omfatter, at både kommuner og regioner skal levere ind. Og så skal vi have et samarbejde mellem alle aktørerne, der fungerer, så man både kan få hjælp til at få et arbejde men også få hjælp til at få kureret de ar på sjælen, som seksuelt misbrug medfører.”

Belært af erfaringerne, kan vi ikke være sikre på, at Spor inddrages når undersøgelsen skal tilrettelægges. Derfor er vi rigtigt glade for at Pernille Rosenkrantz-Theil har stillet spørgsmål til børne- og socialminister Mai Mercado om, hvorvidt bruger- og interesseorganisationer skal inddrages i undersøgelsen af indsatsen på senfølgeområdet, og om der er en sikring af, at den kommer omkring brugervinklen. Da det pt. er Spor, der har den bredeste viden indenfor feltet, er det set med vores øjne helt afgørende, at vi inddrages, når undersøgelsen tilrettelægges.

.

Link til hele nyhedsbrevet