Klumme jan. 2019
Af Bolette Westerholt
.
Landsforeningen Spor er født ud af Synlighedsdagen. Synliggørelse af senfølger af seksuelle overgreb er nemlig det første og afgørende skridt mod bedring, både for den enkelte og for fællesskabet. Synliggørelse handler i Spor om at skabe forståelse for sammenhænge mellem skjulte traumer i barn- og ungdommen og mangesidige problemer i voksenlivet.
Én af de sammenhænge, der mangler forståelse for, er, at hovedparten af seksuelle overgreb i barn- og ungdom først kommer for en dag i voksenlivet. Det skjulte og det tildækkede er en del af problemets karakter. Det er notorisk vanskeligt at afsløre en person, man er nært knyttet til – også for voksne. Den skjulte karakter af forbrydelsen skyldes, at overgrebet foregår i en omsorgsrelation – der, hvor vi som mennesker er udleveret til Den Anden og derfor må have tillid.
Tabuet om incest er en primitiv social foranstaltning for, at barnets afhængighed ikke udnyttes, men konsekvensen af tabuet er, at ofre for seksuelle overgreb i barn- og ungdom bliver usynlige – også for sig selv.
Seksuelle overgreb er pr. definition skjulte, og det indebærer, at overgrebets konsekvenser må mødes, når de viser sig uanset alder. Synlighed er en forudsætning for forståelse, og forståelse har både helende effekt her-og-nu og præventiv virkning på sigt. Synlighed er modgift mod isolation og ensomhed, og synliggørelse modvirker tildækningen og de skjulte konsekvenser af overgrebet.
Senfølger af seksuelle overgreb ER en synlig del af det danske samfunds virkelighed. Det findes som begreb og som målgruppe i Serviceloven og i det sociale system fra kommunalt- til statsniveau. Denne kendsgerning skyldes konkrete menneskers tidligere indsats. Synliggørelsen svinger og svigter ind imellem, mens tildækningskræfterne er konstante.
Tabuets moderne udtryk er manglende data. Uden tal på området er det svært at motivere politisk handling. Hverken i den sociale eller sundhedsmæssige indsats findes der aktuelt tal vedrørende senfølgeramte. Mellem 2012 og 2015 kunne man finde tal for behandlings- og rådgivningsforløb i CSM regi og de frivillige centre, men denne viden indhentes og formidles ikke længere af Socialstyrelsen, så senfølgeområdet i Danmark udgøres i dag alene af mørketal.
Ét af mørketallene er Spors forsigtige antagelse af, at 270.000 voksne danskere har behandlingskrævende senfølger (se uddybning i Spors notat). Det sidste sikre tal, der findes på senfølgeområdet i Danmark, er, at der i 2015 blev udført 423 behandlingsforløb i de frivillige og regionale centre for voksne med senfølger.
Landsforeningen Spor bliver ved med at synliggøre senfølger, for så længe de dysfunktionelle mønstre er skjult, så længe er senfølgeramte usynlige.
.