Online: Traumebevidst tilgang i psykiatrien

Dato/klokkeslæt
Dato - 28.01.2021
14:00 - 15:30

Kategori


I anledningen af, at bogen ‘Traumer i Psykiatrien‘ af Cæcilie Buhmann og Sofie Folke udgives på Hans Reitzels forlag d. 7. januar 2021, sætter vi fokus på at arbejde med en Traumebevidst tilgang (TBT) i psykiatrien.

Tilgangen opstod i USA og har været anvendt i en årrække. Dens formål er at indrette serviceydelser på en måde, så der tages højde for, at langt størstedelen af servicens brugere har oplevet alvorlige traumer og sandsynligvis har variationer af traumereaktioner. Der er tale om en tilgang og ikke en behandlingsmetode. Det vil sige, at det handler om vores kultur, vores organisations fysiske indretning, den måde vi håndterer patienter og medarbejderes traumer og den ledelsesmæssige understøttelse af dette. Tilgangen har været anvendt i sundhedsvæsenet, skolesystemet og fængselssystemet som en måde at mindske vold og magtanvendelse og forbedre personalets trivsel og brugernes tilfredshed med serviceydelserne.

I foråret 2019 blev der grundlagt et dansk Nationalt TBT Center med deltagelse af direktion, medarbejdere, forskere og brugere fra alle fem regioner. Sigtet er at mindske tvang og fremme recovery og trivsel blandt patienterne ved at indføre brug af TBT i hele landet. To psykiatrihospitaler er allerede i gang i Slagelse og Aabenraa. Med forelæsningen og bogen ønsker vi at introducere medarbejdere i psykiatrien til tilgangen og inspirere flere til at påbegynde dette vigtige arbejde.

.

Program

Kl. 14.00 – 14.25: Hvorfor fokus på traumer i psykiatrien og hvordan kan man arbejde traumebevidst med dem

af Overlæge, Ph.d. Cæcilie Buhmann, Psykiatrien VEST i Slagelse & psykolog, ph.d. Sofie Folke, Forsvarets Veterancenter

14.25 – 14.40: Behovet for traumebevidsthed i psykiatrien fra et brugerperspektiv

af Helle Cleo Borrowman, Landsforeningen Spor – Brugerforening for voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen

Kl. 14.40 – 14.55: Erfaringer med implementering af TBT på intensivt sengeafsnit i Slagelse

af Afdelingssygeplejerske Anette Bramming-Hansen og specialsygeplejerske Isabell Malm Junker

Kl. 14.55 – 15.10: Erfaringer med implementering af TBT i psykiatrien i Aabenraa

af Mathilda Randris Andersen, Kvalitetskonsulent, Psykiatrien i Region Syddanmark

Kl. 15.10 – 15.25 Det nationale arbejde med at implementere TBT i psykiatrien

af Sygeplejerske, Ph.d. Jesper Bak, Sygeplejerske, Ph.d. Jacob Hvidhjelm og Sygeplejerske, Ph.d. Lene Lauge Berring initiativtagere til det Nationale TBT Center

Kl. 15.25 – 15.30 Afrunding og tak for i dag

.
Arrangeret som et samarbejde mellem:
Psykiatrien VEST i Slagelse
Det Nationale TBT Center
Hans Reitzels Forlag
Dansk Psykiatrisk Selskabs Psykotraumatologisk Interessegruppe
Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker
Traumeklinikken

Spor er ikke arrangør, men deler for arrangørerne.
.

Klik her for at komme til siden, hvor du kan se streamingen.
Har du ikke mulighed for at deltage på dagen, kan du og din arbejdsplads efterfølgende se forelæsningen online med samme link.