Anmeldelse af  Underlevet

Forfatter: Allan van Hansen

Forlag: Forlaget Arabesk, 2022

.
Anmeldt af GV, Spor-medlem, sept. 2022

’Underlevet’ er en grafisk tegnet roman/tegneserie på 268 sider.

Den handler om Klaus, der er en mand i 40’erne. Siden han flyttede hjemmefra, har han boet 22 forskellige steder.
Nu bor han bor alene i et kolonihavehus, hvor man i øvrigt ikke må bo helårligt, så i vinterhalvåret undgår han at tænde lyset i stuen, der vender ud mod kolonihavestien. Han vil faktisk gerne have en kæreste, men han har det med at undvige og trække sig, inden forholdet kan nå at bliver for tæt eller fast. Nætterne i havehuset er ulidelig lange, for han har svært ved at sove. Og når han endelig sover, så plages han ofte af mareridt.

Han kan intet huske fra sin barndom. Det føles tåget og mørkt, når han forsøger at tænke tilbage. Lige indtil den dag, hvor Klaus er til en begravelse hjemme i sin barndomsby.
Under det efterfølgende gravøl i den afdødes hjem, konfronterer hans bror ham med, at de begge har været udsat for seksuelle overgreb i deres barndom. For broderen Lukas kan huske, hvad han selv har fortrængt.

Den chokerende samtale ved begravelsen gør, at Klaus’ underbevidsthed langsomt begynder at åbne for de fortrængte erindringer fra hans barndom. I historiens videre forløb følger vi Klaus’ vej først gennem flashback, angst og sammenbrud og siden i gruppeterapi. Her finder han, sammen med andre mænd med samme slags overgrebshistorie, heling og spejling, og til sidst viljen til at konfrontere den mand, der gjorde ham og hans bror voldsomt fortræd.
Broren Lukas vælger i øvrigt at tackle sine egne senfølger på en helt anden måde, end Klaus gør.

Historien i ’Underlevet’ tager fat om det liv og de senfølger, man kan have som voksen efter seksuelle overgreb begået i barndommen. Den fortæller om fortrængninger, overlevelsesstrategier, angst, skam og skyld. At ’Underlevet’ er en grafisk roman/tegneserie, giver historien et yderligere fortællerlag ved visuelt at beskrive, hvordan det er at leve med fortrængninger, at dissociere, at opleve sig som været gået i stykker og at være i indre alarmberedskab.

Jeg er selv meget visuelt orienteret, og det virker stærkt på mig at se det illustreret i romanen. Billederne og tegningerne taler ind til noget dybere i mig, og jeg mærker det i min krop. Det er dét, ’Underlevet’ også kan. Den taler dybt derind, hvor ord ikke har samme betydning og vægt, som sansninger har. Den ekstra dimension af indre efterklang havde jeg måske ikke mærket og fået med, hvis det ’kun’ havde været en roman med bogstaver og ord.

’Underlevet’ er ikke bare tegnet og skrevet med tusch. Hver gang vi følger Klaus som lille, er det fra barneperspektivet, og dér bliver historien fortalt gennem perlepladefigurer og med brune bånd, der er blevet hevet ud af gamle kassettebånd, og sat sammen til en slags kassettebåndstegninger. Jeg er selv så gammel, at jeg både husker fordybelsen med at lave perlepladefigurer og husker kassettebåndene, hvor det brune bånd nogle gange lavede kludder, så at man måtte trække det ud af kassetten, for derefter at rulle det op og ind i kassetten igen med en blyant sat i et af de to ’træk-øjer’ på kassettebåndet. Så når historien fortælles gennem barneperspektivet, dukker der egne gamle barndomsminder op på nethinden. Perlepladebillederne, plastikfigurerne og det brune bånd taler lige forbi den voksne, jeg er nu, og ind til barnet i mig. Og jeg husker selv.

På et tidspunkt i handlingen ser man, at Klaus’ omsorgsfulde nabo rækker ham et visitkort med telefonnummeret til et sted, hvor man kan få hjælp. Et sted og et telefonnummer der eksisterer i vores egen virkelige verden. Starten på min egen helingsproces og terapi ligger nogle år tilbage, og jeg ved i dag godt, hvor jeg kan henvende mig, hvis jeg skulle have brug for hjælp. Men hvis man som læser, ikke ved det, og måske endda først lige er begyndt at tage fat på ens egne traumer efter seksuelle overgreb i barndommen, så er det en kærkommen håndsrækning til hjælp.

Titlen ’Underlevet’ er det fuldstændige modsatte end ordet overlevet, som jo ofte bruges efterfølgende om mennesker, der har været udsat for noget traumatisk. ”Jeg har ikke overlevet noget – Hvis noget har jeg underlevet. Jeg lever, men jeg kan ikke leve frit eller fuldt” – et citat fra Klaus’ egne notesbog-notater (side 196).
Man gennemlever sjældent et traume uden, at der efterfølgende sker ændringer i ens sind og krop. Det sætter i den grad sine spor og aftryk, og kan være en tung forhindring for, at man som menneske efterfølgende kan leve sit livs potentiale helt ud. Det ser vi også beskrevet i ’Underlevet’. Samtidig er fortællingen også, at der er hjælp at få. Der er veje og muligheder til at få et liv, hvor man selv føler og oplever, at man lever.

’Underlevet’ er i den grad oplagt til dialog og samtaler omkring seksuelle overgreb, og hvad det kan give af senfølger. Jeg håber sådan, at bogen vil blive brugt både på både ungdomsuddannelser og andre uddannelsessteder, samtalefora m.m., til læsning og efterfølgende refleksion, debat og til spejling blandt ligestillede. Jo mere viden der er om, hvad seksuelle overgreb i barndommen gør ved mennesker, desto større bliver forståelsen. Det gør det lettere at tale om og dele sin historie uden at skulle frygte fordømmelse fra andre.

Emnet seksuelt misbrug og overgreb er ikke noget let at tage fat på. Det er stadig et tabu for mange og svært at snakke om. Derfor er det godt og vigtigt, at der til stadighed bliver talt og skrevet om det. Eller som her tegnet om det.

’Underlevet’ er en meget vedkommende og gribende historie om senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, og om hvordan man kan prøve at finde vejen til egen traumehealing.

Fem store røde ❤❤❤❤❤  ud af fem herfra.