Senfølger er ikke en diagnose; det er et bredt spekter af menneskers reaktioner på seksuelle overgreb i barndommen og opvæksten i en dysfunktionel familie.
.

I alle socialt udsatte grupper er der en overrepræsentation af voksne med senfølger

Senfølgeramte kan opleve social isolation og ensomhed, manglende netværk, langtidsledighed, vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, misbrug, hjemløshed, prostitution, kriminalitet, risikoadfærd, vold og voldtægt.
.

Der er en klar sammenhæng mellem seksuelle overgreb i barndommen og psykiske lidelser såsom:

Angst, depression, personlighedsforstyrrelser, dissociative lidelser, skizofreni, psykose, PTSD og Kompleks PTSD, spiseforstyrrelser, selvskade, selvmordsadfærd.
.

Neurologiske sygdomme

Der er påvist, at traumatisering skaber målbare fysiske forandringer i hjernen. Forandringer i hjernen og et belastet nervesystem kan medføre neurologiske sygdomme bl.a. hukommelse- og koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder, kognitive forstyrrelser, migræne, Hortons hovedpine, lammelser samt sanse- og føleforstyrrelser.
.

Fysiske sygdomme

Tidlig alvorlig traumatisering skaber permanente forstyrrelser i kroppens hormonsystem, og ubalancer i hormonproduktionen medfører efterhånden fysiske lidelser. F.eks. er stofskiftet involveret i alle processer i kroppen, og når det ikke fungerer, kan det give mange forskellige symptomer. De hormonelle ubalancer kan også føre til en lidelse som f.eks. bækkenløsning, da de hormoner, som sørger for løsning af kvindens bækken under en fødsel, jo ikke skal produceres på andre tidspunkter.

Kroppens rytmer skades ligeledes. Det går ud over appetitregulering, søvnmønster, kulde/varmeregulering med videre.
.

Følelsesmæssige problemer

Bag alle disse senfølger ligger traumet og de heraf følgende voldsomme følelsesmæssige problemer. Problemer med at mærke sig selv og andre, problemer med at mærke grænser, følelsesmæssig isolation, manglende tillid, overdreven tillid, skam- og skyldfølelse. Det er ofte forekommende at have en forestilling om at ‘der er ikke noget godt i verden til mig’. Selvbilledet kan være præget af en følelse af at være defekt, forkert – måske ikke engang at være et menneske.

De følelsesmæssige problemer og det forvrængede selvbillede stammer fra de konkrete erfaringer barnet gjorde sig i tilknytningen til betydningsfulde voksne. Derfor skal der skabes nye positive erfaringer i vigtige relationer, hvor der kan opbygges en sund tilknytning. Skader opstået i relationer skal heles i relationer.