Klumme marts 2018
Af Anne Christensen
.
Vi lever i et samfund med en høj grad af seksuelt frisind, der tales åbent om sex i alle afskygninger, adgangen til at søge seksuel stimulation er omfattende, og seksuelle overgreb og seksualisering er virkeligt kommet på dagsordenen. Der er dog stadigt nogle grænser, for det er de færreste, der taler åbent om deres egen seksualitet og seksuelle tilbøjeligheder. Det er også meget sjældent, der bliver sat ord på de konsekvenser, seksuelle overgreb i barndommen kan have for den voksnes seksualitet.
Et barn, der udsættes for seksuelle overgreb, udvikler ikke sin egen alderssvarende seksualitet, men må tilpasse sig overgriberens. Barnet skal både følelsesmæssigt og fysisk forholde sig til noget, det slet ikke er modent til at kunne forstå eller rumme. Et seksuelt forhold mellem to jævnbyrdige voksne vil optimalt være baseret på tillid, gensidig tiltrækning og lyst til at lukke den anden helt ind i sin intimsfære. Disse forudsætninger er på ingen måde tilstede, når et barn bliver seksuelt misbrugt. Misbruget er derimod en objektgørelse af barnet, og barnet tager skade af at blive gjort til et objekt.
Iflg. psykolog og sexolog Thomas Hammerbrink¹ er seksualiteten en del af personligheden, og dannes udfra tidlige erfaringer med at få dækket sine behov, erfaringer med relationer og erfaringer i forhold til kønsidentitet. Når disse erfaringer er negative, præger det barnets personlighedsudvikling – herunder seksualiteten. Det kan vise sig på mange måder, og den unge eller voksne vil formentligt ikke umiddelbart forstå sin seksualitet eller seksuelle problemer som en følge af barndommens overgreb og svigt.
For nogle mennesker er konsekvensen, at de udvikler en ‘isme’ såsom f.eks. masochisme, sadisme, transvestisme, fetichisme, ekshibitionisme, voyeurisme etc. For nogle er det meget skamfuldt og pinefuldt, mens andre dyrker det.
Det kan også være, at den voksne udvikler sexafhængighed, eller omvendt har lukket helt ned for sin seksualitet. Det kan være, at der under den seksuelle handling, sker en hel eller delvis dissociation, eller at der opstår sansemæssige eller følelsesmæssige flash-backs til fortidens overgreb. Måske er det svært at opnå orgasme, eller måske opleves orgasmen som et pinefuldt kontroltab². Mange voksne oplever bevidst eller ubevidst, at den seksuelle relation til deres partner ligner relationen til overgriberen. Der kan også være tale om gentagetvang³, hvor der er et tvangsmæssigt behov for at gentage noget lignende det, man oplevede under barndommens overgreb enten med sig selv eller sin partner i offerets rolle. Der kan ske en seksualisering og objektgørelse af sig selv og andre, ligesom følelser, der i sig selv intet har med sex at gøre, kan blive tolket som lyst til sex.
Hvis man har været udsat for overgreb som barn, og som voksen oplever, at man har nogle lyster eller reaktioner, der føles ‘forkerte’ er det vigtigt at være klar over sammenhængen. Der er ikke tale om ‘medfødte defekter’, men om naturlige følger af de ting man har været udsat for.
Af og til dukker spørgsmålet op: Er det muligt at få et sundt og velfungerende sexliv, når man har været udsat for overgreb som barn? Det kan der ikke gives noget entydigt svar på, for der er så mange individuelle faktorer, der spiller ind. Det, man kan sige, er, at hvis man arbejder med personlighedsudvikling og heling, vil det også påvirke seksualiteten.
.