Af Elene Nielsen
.
.

Vidste du…

at du kan blive visiteret til specialtandplejen, hvis du grundet dine senfølger ikke kan modtage behandling ved en almindelig tandlæge?

Mange senfølgeramte har utrolig svært ved at gå til tandlægen. For nogle kan det være direkte retraumatiserende at sætte sig i tandlægestolen. Det kan have store konsekvenser for det generelle helbred hos den enkelte, når man er nødt til at fravælge tandlægebesøg. Dårlig tandsundhed kan også hæmme en socialt.
.

Lovgivningen

I bekendtgørelsen BEK nr 1658 af 22/12/2017 om tandpleje står der i § 12:

”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et specialiseret tandplejetilbud (specialtandpleje) til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen.”

I vejledningen til bekendtgørelsen om tandpleje står der uddybende om målgruppen for specialtandpleje:

”6.1. Personkreds
Kommunen skal tilbyde specialiseret tandpleje (specialtandpleje) til personer med sindslidelse, udviklingshæmning mv., der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen, jf. tandplejebekendtgørelsens § 12.
Ud over de nævnte persongrupper skønnes gruppen for specialtandpleje at omfatte visse personer med cerebral parese, autisme samt andre med meget betydelig og varig funktionsnedsættelse, eksempelvis hårdt ramte sklerosepatienter.
Sundhedsloven sigter imod, at specialtandplejetilbuddet ydes til personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Målgruppen har primært en psykisk funktionsnedsættelse, men ofte fysiske tillægshandikaps.
Det er karakteristisk for målgruppen, at personerne ofte har behov for omfattende sygepleje- eller pædagogisk bistand. En del af målgruppen vil være indlagt på psykiatriske hospitaler, tilknyttet distriktspsykiatriske ordninger/boformer efter serviceloven eller bo i kommunale eller regionale almene ældreboliger.
På grund af målgruppens adfærd og sygdom, vurderes denne at have særlige problemer med at benytte de sædvanlige tandplejetilbud og med at udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner. Målgruppen har derfor behov for særlig behandlingsmæssig støtte, fx generel anæstesi, for at gennemføre behandling. Endvidere er der behov for et mere specialiseret behandlingstilbud, end omsorgstandplejen kan tilbyde.”
Læs hele vejledningen her.

I vejledningen skal du bemærke formuleringen ‘betydelig og varigt nedsat funktionsevne’. Men hvad betyder det?
.

Betydelig og varig funktionsnedsættelse

Mange senfølgeramte har ofte betydelige og varige funktionsnedsættelser. Mange har også somatiske og psykiatriske diagnoser.
Det kan være svært at finde en præcis definition på ‘betydelig og varig funktionsnedsættelse’, men her giver DUKH – Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet deres bud:

”Med udgangspunkt i WHOs handicapbegreb, beskriver Schultz i deres lovguide, at begrebet “varig nedsat funktionsevne”, angiver relationen mellem en persons nedsatte funktionsevne og mulighederne i det omliggende samfund.
I forhold til kompensationsområdet understreges det, at en vurdering af en betydeligt nedsat funktionsevne, beror på en konkret beskrivelse. Det skal sikre, at det er graden af den nedsatte funktionsevne og ikke en lægelig diagnose, der er afgørende for, hvorvidt man er berettiget til en handicapkompenserende ydelse eller ej.”
Læs svaret her.
.

Hvad er funktionsevne så for noget?

På siden Videnscenter om handicap står således om funktionsnedsættelser:

”Begrebet funktionsnedsættelse er det overordnede begreb for tab eller nedsættelse af kropslige eller mentale funktioner. Det er samspillet mellem personens funktionsevne og omgivelserne, der bestemmer betydningen af funktionsnedsættelsen og dermed personens handicap.
En person med synshandicap, der har alle de nødvendige hjælpemidler til at kunne udføre sit arbejde, vil måske ikke betragte sig selv som handicappet på arbejdspladsen. Men hvis han ikke bliver inddraget i fællesskabet i idrætsklubben, fordi de andre ikke ved, hvordan de skal kommunikere med ham, kan hans funktionsnedsættelse betyde, at han oplever sig selv som handicappet i den sammenhæng.
Funktionsevne er altså betinget af den sammenhæng, som personen indgår i. I idræt er det fx afgørende, at aktiviteten tilpasses, så personens funktionsnedsættelse ikke bliver til et handicap der begrænser deltagelse.”
.

Men er jeg så handicappet?

FN definere et handikap således:

”Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”
Læs handicapkonventionen her.

Vi kan alt for hurtigt lade os definere af diagnoser og de mange forskellige kasser, som vi igennem livet måske oplever at blive placeret i. Jeg skal ikke vurdere, hvorvidt du er handicappet, syg eller andet, men hvis du grundet dine senfølger ikke kan gå til tandlægen som flertallet af den danske befolkning kan, så har du en funktionsnedsættelse.

At leve med senfølger kan være rigtig svært, og mange ting kan blive ekstra besværlige eller direkte umulige. Måske forsøger man på trods af ubehaget at gennemføre en given aktivitet med overbelastning eller endda retraumatisering til følge. Det kan nogle gange være svært at indse, hvor meget senfølgerne kan påvirke éns livsfunktion, og det kan tage mange år at turde erkende det over for sig selv.
.

Næste skridt

Du skal kontakte den kommunale specialtandpleje i din kommune for yderligere information. Du kan finde finde kontaktoplysningerne på Google ved at skrive: ”(navnet på din kommune) specialtandpleje”.
F.eks. Varde kommune specialtandpleje.

På Varde Kommunes hjemmeside står der således:

”Specialtandplejen er en tandplejeordning for sindslidende, udviklingshæmmede og andre, der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen”

Bemærk sætningen: ”...og andre, der ikke kan udnytte de almindelige tandpleje tilbud..”

Når du ringer, skal du ikke lade dig skræmme, hvis de ikke umiddelbart mener, at du er i deres målgruppe. Det er desværre ikke ualmindeligt, at kommunale instanser forsøger at afvise borgere, inden de overhovedet har søgt om hjælpen.
.

Processen

Det er lidt med forskel fra kommune til kommune, hvordan ansøgningsprocessen foregår.
Nogle gange er det egen læge, som skal udfylde ansøgningsskemaet, som ligger online, andre gange er det din psykiater, primærbehandler i psykiatrien eller anden fagperson, som du måske arbejder med. I mit tilfælde var det min egen læge, og da det var udfyldt, kørte jeg selv ud og afleverede ved specialtandplejen.

Det er altid en god ide, at alliere sig med sin praktiserende læge, når man skal have kontakt til det kommunale system. Det er vigtigt, at din egen læge kender alt til din fysiske, psykiske og sociale situation, og at lægen dokumenterer dette i din journal. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at have en læge, hvor samarbejdet er konstruktivt og til din fordel.

Da jeg havde afleveret ansøgningen, gik der ikke mere end en uge, før jeg blev ringet op af specialtandplejen og fik en tid til en visiterende samtale. Til denne samtale havde jeg min støttekontakt person med, da jeg var bange for ikke at kunne få sagt de vigtige ting, og så var det rart med en støtte.
Ved samtalen lavede de ingen undersøgelser, vi talte kun. Tandlægen vurderede, at jeg matchede målgruppen.
Han anbefalede en tandlæge i min by, som skulle have erfaring med mennesker med traumer. Det er nemlig ofte sådan, at kommunen samarbejder med private tandlæger. Det kan derfor være en helt almindelig tandlæge, som du bliver henvist til. Det er vigtigt, at du kan italesætte dine udfordringer ved visitations samtalen, så I i fællesskab kan finde den rigtige løsning for dig.
.

Første besøg

Ved det første besøg hos tandlægen vidste jeg ikke helt, hvad jeg kunne vente mig, og jeg var hunderæd.
Tandlægen tog godt imod mig, og jeg måtte selv vælge, om jeg ville sidde i tandlægestolen eller på en almindelig stol, for vi startede med at skulle snakke lidt sammen.
Som noget af det første sagde den kvindelige tandlæge: ”Det er ikke sikkert, at vi når andet end at tale sammen i dag og det er heller ikke så vigtigt, for nu da du er i specialtandplejen, har vi alt den tid, som du har brug for”
I det øjeblik faldt mit nervesystem lidt mere til ro. Ingen pres, ingen krav, ingen forventninger. Endelig havde jeg fundet en måde at gå til tandlægen på, som passede bedre til min krop og sind. En måde hvorpå jeg forhåbentligt kan undgå yderligere retraumatisering.
Ved denne undersøgelse fik jeg både taget billeder, fik lavet en gennemgang af mine tænder, og vi fik lagt en plan for den fremtidige behandling. Ved gennemgangen fik jeg alle de pauser, som jeg havde brug for.

Jeg har i mange år døjet med en tand, som er blevet rodbehandlet 2 gange, men som stadig er meget ‘levende’ og irriteret. Jeg havde sagt til tandlægen på forhånd, at hun på ingen måde måtte røre eller blæse luft på denne tand. Dette respekterede hun fuldt ud og valgte ved undersøgelsen ikke at bruge luft eller vand på nogle af mine tænder. Tandlægen konkluderede, at denne tand bør fjernes, og at dette bør gøres i fuld narkose. Hun skulle dog tale med sin chef først, om dette kunne være en mulighed for mig.
.

Narkose

Heldigvis var hendes chef enig i, at tanden skal fjernes i fuld narkose. Jeg er derfor blevet henvist til en tandlæge, der laver behandlinger i narkose. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor taknemmelig og lettet jeg er. Efter syv år med konstant tandpine og uden mulighed for at tygge i højre side af munden kan jeg nu se frem til at slippe af med denne tand. Som tandlægen også sagde: ”Vi kommer ikke til at kunne arbejde med din udfordring omkring at gå til tandlæge, hvis du hele tiden skal være på vagt på grund af den tand” – og hvor har hun ret. Sådan havde jeg aldrig selv anskuet det.

Jeg har nu fået en tid i august til tandbehandling i fuld narkose.
.

Gode råd

Et vellykket tandlæge besøg handler i høj grad om kommunikation og kemi.

• Tandlægen bør oplyses om, hvordan de fysiske, psykiske og seksuelle overgreb har påvirket din evne til at gå til tandlægen. Ikke detaljeret om overgrebene, men mere hvad der sker i dig, når du skal til tandlæge.
• Tandlægen bør oplyses om dine reaktioner ved en evt. retraumatisering.
• Tag en god støtte med dig i form af en ven, et familiemedlem eller måske en støttekontakt person. Én som kan hjælpe dig med at få sagt de svære ting, og som kan hjælpe dig til at sige til og fra under besøget hos tandlægen. Sørg for at have talt sammen inden tandlægebesøget.
•  Tag behageligt tøj på – glemt alt om at syne ‘pæn’ og ‘velfungerende’ udadtil. Tag det tøj på som gør dig tryg. Selv havde jeg taget løst tøj på og store uldsokker på, og da jeg satte mig i tandlægestolen, havde jeg for længst taget mine sko af. Dette hjælper mig til bedre at mærke gulvet og derved bevare min kropskontakt og undgå dissociation.

Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke.

.