Klumme dec. 2017
Af Anne Christensen
.
Så nærmer julen sig endnu engang. For nogle en dejlig fest, hvor der er nærhed, nærvær, varme og hygge. For andre den mest ensomme, kolde og mørke tid på året såvel i det ydre som det indre. Uanset er det for de fleste en tid med meget stress og mange høje forventninger. Der bliver lagt så mange følelser i julen på godt og ondt.
Det er nok de færreste danskere, der holder jul for at fejre Jesu fødsel. Vi holder jul af alle mulige andre grunde – måske først og fremmest på grund af tradition. Traditioner kan skabe tryghed og forudsigelighed, men omvendt kan de også låse mennesker fast i nogle ydre rammer, der ikke er fulgt med tiden. Traditioner kan gøre det svært at følge sine egne behov, og tilpasse sig forandringer der bl.a. kommer af ændrede livsomstændigheder. Hvordan skal vi kunne holde en rigtig jul, hvis ikke tingene er, som de altid har været – som de bør være? Det gælder også, selvom det, der plejer at være, ikke føles særligt godt.
Vi lever i et ekstremt ydrestyret samfund med så mange krav og forventninger. Det er rigtigt svært at blive indrestyret, hvor man mærker og retter sig efter, hvad der føles rigtigt og godt. Julen er måske det bedste eksempel på, hvor ydrestyrede vi i virkeligheden er. Når kalenderen viser den 24. december, er der en køreplan for, hvad der skal ske, hvordan aftenen bør forløbe og sågar også, hvordan vi bør have det. Traditionerne følges ofte uden nærmere eftertanke, eller måske mangler der mod til at bryde dem.
Der er flere og flere mennesker, der finder andre måder at holde jul på eller som endda fravælger julen. Det kan være svært at ændre traditionerne især, hvis man har børn. På den anden side kan det måske netop af hensyn til børnene være godt at tænke nye tanker og sætte spørgsmålstegn ved den måde, man plejer at gøre tingene på. For hvis forældrene har det dårligt med den traditionelle jul, så de bliver mere stressede, mere vrede, måske kommer til at drikke mere, så gavner det ialtfald ikke børnene. Hvis traditionerne forvolder smerte, skuffelser og sorg fremfor glæde, hvorfor så opretholde dem?
Det siges, at julen er hjerternes fest, men nogle hjerter styrtbløder i julen. Smerten forstærkes af den kollektive fortælling om, at juleaften ånder alt fred og kærlighed. Det kan give en illusion om, at ‘alle de andre’ hygger sig sammen i familiens harmoniske fællesskab, men sådan er virkeligheden jo langt fra. Så mange mennesker har hjertet fyldt med alt andet end kærlighed og fred, så den urealistiske forventning skaber blot en pinefuld kontrast til, hvordan man mener julen bør være.
Måske er det tid til at revurdere forventningerne til julen? Trænger de til en justering til den aktuelle virkelighed, så de bliver mere realistiske og i overensstemmelse med éns egne behov? Er der gamle traditioner, der med fordel kan udskiftes med nogle mere tidssvarende? Hvis man ikke nyder julen, så kan man måske have gavn af at stille sig selv nogle spørgsmål: Hvorfor holder jeg jul? Hvad handler julen om for mig? Hvad synes jeg om julen i sin nuværende form? Hvad skal der til for at stressniveauet i december bliver lavere? Er der noget, jeg fremover må fravælge, så jeg kan vælge noget andet og bedre til i stedet? Hvad kan jeg gøre for, at december bliver en god tid for mig (og for evt. børn)?
Det kan gøre ondt at give slip, men det gør mere ondt at holde fast i noget, man ikke trives med. Også selvom det er gamle, fælles traditioner. Netop dette kommer sanger og forfatter Majbritte Ulrikkeholm ind på i sin video på Facebook, hvor hun fortæller om, hvordan hun tog julen tilbage.
.
Spor ønsker hermed alle den bedst mulige december ♥
.