Definition på senfølger
Senfølger er ikke en diagnose; det er et bredt spekter af menneskers reaktioner på opvækstvilkår med overgreb og svigt.
Senfølger vil sige de fysiske, psykiske, følelsesmæssige og sociale problemer, der opstår som følge af seksuelle overgreb og de øvrige opvækstforhold.
Overgreb på børn finder ikke kun sted i et såkaldt ’Under Danmark’, for det dysfunktionelle mønster forekommer i alle kulturer og i alle sociale lag.
Denne 7 min. lange video viser meget fint, hvad senfølger er. Den er en forsmag på læringsmateriale Spor har udviklet i samarbejde med Feldballe Film og TV.